lørdag den 9. februar 2013

Skibby Genbrugsplads

Denne weekend er vi kørt i sommerhus. Vi kom i går aftes, tids nok til X-Factor, som er blevet en familiebegivenhed.
I dag har vi været et smut på Skibby Genbrugplads, hvor vi snusede rundt en lille times tid. Ungerne er efterhånden så stedkendte der, så de strøg ind til legetøjet.
Vi fik fyldt en kurv med legetøj, 5-6 dvd-film, en støbejernsgryde til bålet samt nogle småtterier. Hele herligheden stod os i 25 kr.
Nu leger ungerne med deres nye skatte og Rasmus og jeg har fundet hver vores krog, hvor resten af eftermiddagen skal tilbringes. Måske med en lille lur, for frokostens øl og snaps sløver kan jeg mærke.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar