søndag den 31. marts 2013

De sidste timer i Finland...




... bruger vi i lufthavnen. Skulle der være nogen som helst indvendinger mod at have sen hjemrejse, så er det, at alt mere eller mindre lukker ned kl. 20 i lufthavnen. Eller måske skyldes det, at det er søndag? Tilmed påskesøndag?
Anyways, så nåede vi at nyde en god gang rensdyrkød med tilhørende alkohol på en restaurant med frit udsyn over landingsbanerne badet i solnedgangens skær.
I skrivende stund sidder vi ved gaten og venter på flyet mod København.
Bemærk, at min mor har smidt støvlerne. Hendes fødder er simpelthen hævet efter fire dages heftige aktiviteter i Helsinki. Jeg tror, at hun trænger til ferie!
Finland roger, over and out!

Sveaborg





Kl. 15.20 tog vi den lille færge mod Sveaborg eller Suomenlinna som det hedder på finsk.
Færgeturen tog 15 minutter og så nåede vi frem til de fire øer, der udgør Sveaborg. Sveaborg kan nok bedst sammenlignes med Christiansø, da det primært er et fæstningsværk.
Sveaborg blev bygget af svenskerne i midten af 1700-tallet til værn mod Rusland. Sverige tabte dog Finland til Russerne i 1809.
I 1991 kom Sveaborg på UNESCOS kulturarvsliste.
Vi brugte to timer derover i det flotteste vejr. Vi nåede desværre ikke hele vejen rundt, da vi tog os god tid til at nyde de mange smukke steder.
Hvis du nogensinde kommer til Helsinki, så besøg Sveaborg. Det koster kun en almindelig busbillet og er en fantastisk oplevelse (hvis man er til den slags).
For os var det et perfekt punktum på en oplevelsesrig tur til Helsinki.

Helsinki - dag 4.





Selv om det i dag er afrejsedag, har vi haft et fuldt program. Vi skal nemlig først flyve kl. 21.45, så vi fik opmagasineret kufferterne på hotellet og drog afsted. Første stop var det Olympiske stadion, hvor vi tog op i det tilhørende 72 m høje tårn. Herfra var der en fremragende udsigt over Helsinki by og omegn.
Helsinki skulle have været OL-værter i 1940, men det blev udsat til 1952 pga. krigen. Fra toppen af tårnet brændte den olympiske ild dengang.
Derefter gik vi et smut ned og så nærmere på Operaen, som ligger tæt på stadion. Udseendesmæssigt kan den nu ikke hamle op med vores egen og slet ikke med den i Oslo. Men vi så den til gengæld fra en speciel vinkel, da den nærliggende sø Töölönlahti var frosset til. Søen bliver flittigt brugt som genvej på kryds og tværs.
Vi hoppede atter på en sporvogn og kørte vestpå, da vi ville finde friluftsområdet Seurasaari, som er en ø forbundet til fastlandet med en smuk, hvid træbro. Det lykkedes efter lidt besvær (!).
I umiddelbar nærhed af broen, havde den finske præsident Urho Kekkonen (1956-1981) sin bolig. Her, fortæller historien, at han engang havde Ruslands præsident Nikita Khrusjtjov med i sauna. Måske er saunaen for finnerne, hvad golfbanen er for amerikanerne - her ordnes mange forretninger.
Vi gik en lille runde på Frilandsmuseet, som ligger på øen inden vi gik tilbage over isen.
Vi så forøvrigt et tamt egern, der blev beundret af et fransk par. Beundringen sluttede dog, da egernet sprang lige op i damens pelsjakke. Sikke hun kunne skrige op!
Godt ømme i stængerne tog vi sporvognen tilbage til centrum, hvor vi fik en kop kaffe på en fin café på Esplanaden mens vi ventede på transport til vores næste (og sidste) udflugtsmål.

Hotel Seurahuone





 

Vi bor på Hotel Seurahuone, som ligger meget centralt i Helsinki. Det ligger lige overfor Hovedbanegården. Uhada, kan jeg høre Rasmus sige. Men det er overhovedet ikke skummelt og utrygt på nogen måde. Det er ligesom om, at Hovedbanegården er meget mere integreret i bybilledet her end i København.
Vi har i hvert fald kun nydt godt af at bo ved et trafikknudepunkt. Så har vi kun skulle vralte ganske få meter hjem fra sporvognen efter en lang dag til fods.
Selve hotellet er også fint. Det er et gammelt hotel, ca. 170 år gammel. Foyer og restaurant er meget elegante og vores værelse er pænt stort med karbad og gratis internet, kaffe og te. Vi bor på 5. sal og hører så at sige intet gadestøj.
Morgenmadsbuffetten er fin fin og kaffen er god.
Jeg kan sagtens anbefale hotellet, hvis du en gang ender på disse breddegrader.

lørdag den 30. marts 2013

Tallinn - del 3.





Nu har jeg i de foregående indlæg nævnt Tallinns middelalderbefæstning flere gange, så det må være passende at vise et par billeder af den. Den er meget imponerende og må have være praktisk talt uindtagelig.
Tårnet på billede 3 hedder forøvrigt Kiek in de Kök og er fra 1470'erne. Navnet betyder, som man måske fornemmer, "Kig i køkkenet" (wtf?). Et usædvanligt navn? Tja, der ligger efter sigende også et tårn ved samme navn i Gdansk i Polen!
Nederste billede er bare et barnligt indslag fra yours truly. Vi var inde og drikke kaffe på en café, der lå på Pikk nr. 30. Ja, beklager, men det ér jo en tøsetur.
Vi var forresten lige ved at komme for sent til færgen hjem, da jeg liiige skulle ind i en raller-butik for at kigge efter et par fake Rayban solbriller til Rasmus. De havde sjovt nok ikke nogen, men jeg kunne snildt have fået mig en ny Guggi taske til 10 € hvis det var.
Så på de sidste kilometer mod færgen slog min mor og jeg verdensrekorden i kapgang, det er jeg sikker på! Men vi nåede det og minsandten om jeg ikke også nåede at flå en flaske Koskenkorva ned fra hylden i bordershoppen.
På turen hjem sad vi og stenede med en irish coffee og fødderne oppe og bekymrede os ikke det fjerneste om is på havet eller noget som helst andet.
En herlig dag med mange indtryk som kan mærkes på både krop og sjæl.

Tallinn - del 2.





Også i dag fik vi set en del kirker. Det er jo sådan, er kirkerne oftest er de ældste og flotteste bygninger i en by. Den flotteste kirke vi så i dag, var Aleksander Nevsky-katedralen fra slutningen af 1800-tallet. Vi har også et smut indenfor. Her var der et leben uden lige af folk, der tændte lys alle vegne, skrev bønner på papir og modtog velsignelser hos præsten. Ja, folk fes faktisk rundt. Ikke noget med at holde kæft og sidde stille her. Luften var tyk af den sødlige røg fra de mange lys, så jeg fortrak hurtigt.
Lige overfor katedralen ligger Toompa Loss, som er et slot fra 1700-tallet, som i dag huser det estiske parlament.
Den lyserøde farve er ærlig talt ikke særlig respektindgydende og adressen er ej heller prangende: Lossi Plats 1A!
Til gengæld opvejes den feminine fremtoning af en kæmpe fallos af et tårn der hedder, tro det eller lad vær', Pikk Hermann! Jo jo. Det skulle efter sigende betyde Lange Hermann. Dét fik vi meget sjov ud af Mutter og mig...
Flere steder på befæstningsmuren var der flot udsigt over Tallin. Eller rettere en del af Tallinn, for vi må tilstå, at vi jo nok kun har set en brøkdel af Estlands hovedstad. Men vi har ikke desto mindre fået glimt af livet i Baltikum.
Som noget af det allesidste, så vi et mindesmærke over de omkomne ved Estonias Forlis. "Broken line" hedder det og alle de omkomnes navne er indgraveret for foden af mindesmærket. Mindesmærket peger forøvrigt i den retning, hvor Estonia gik ned.
Jeg læste i guidebogen, at der også er opstillet et mindesmærke på øen Hiiumaas, kun 55 kilometer fra det sted, hvor skibet sank. Mindesmærket består bl.a. af en klokke, der er indrettet sådan, at den kun ringer, når vinden er lige så hård som den nat da Estonia sank. Uhyggeligt.
Ingen tvivl om, at ulykken er en national tragedie i Estland. I sådan et lille land (ca. 1,34 mio indbyggere) kender de fleste, på en eller anden måde, nogle af de 852 mennesker der omkom.

Tallinn - del 1.





Færgen ankom planmæssigt til Tallinn kl. 09.30 og vi gik derefter ind (eller rettere op) til byen (den gamle bydel). En gåtur på ca. 15 minutter. Vejret var flot, så ingen problemer der.
Det første vi mødte, var den middelalderlige befæstningsmur, som findes intakt overalt i byen. Mange steder er den ligefrem integreret i etagedomme m.m. Jeg lurer på, hvorfor der er så meget bevaret i forhold til i København, hvor vi jo stort set kun har Jarmers Tårn til sammenligning? Skyldes det, at der aldrig har været omfattende bybrande i Tallinn? Eller har man været Laissez Faire gennem århundreder? Eller måske har man blot værnet om den?
Det næste vi så, var Strikmarkedet på indersiden af muren. Men langt det meste var tydeligvis masseproduceret maskinstrik og jeg valgte derfor at købe to nøgler estisk uldgarn i stedet. Det vil jeg forvandle til strømper.
Vi nåede op til Rådhuspladsen, hvor Rådhuset dateret til starten af 1400-tallet var pladsens perle. Vi gik derefter på jagt efter mindesmærket over, hvor det danske flag fald ned d. 15. juni 1219. Det var faktisk ret svært og med den forsvundne Isbar fra i går, er jeg virkelig ved at tvivle kraftigt på vores sted- og retningssans.
På vejen fandt vi et flot monument over dem, der kæmpede i Estlands Frihedskrig i 1918-20.
Efter lang tids søgen fandt vi endelig det statelige mindesmærke over Dannebrog. Godt gemt af vejen og vi fandt det kun efter at have nærlæst stedsangivelsen i guidebogen. Flot flot.
Sidst lige et udvalgt billede af den estiske vognpark til ære for Rasmus. Jeg kan godt se, at det begge er dyre biler, men jeg hæftede mig mere ved, at den ene er meget ren, mens den anden er meget beskidt. Mere om vores dag i Tallinn i næste indlæg

En ikke just isfri sejltur





Min far havde nævnt hjemmefra, at der godt kunne være is på den finske bugt. Og det skal jeg da lige love for! Der er simpelthen is stort set over alt. Men Tallinks store gule færge M/S Superstar sejler lige igennem tilsyneladende uden problemer. Det kan dog godt mærkes, da skibet dirrer og ryster.
Tankerne går uvægerligt til Estonia, som sank d. 28. september 1994 på vej fra Tallinn til Stockholm.
Nå, men vi er nu helt trygge og nyder den smukke tur.

Afsted mod Tallinn


Vækkeuret ringede kl. 05 finsk tid (= 04 dansk tid!!!) og vi stod op, knap så friske. Men det hjalp med en kop kaffe, som vi heldigvis kan brygge på værelset.
Den finske morgenluft gjorde også godt, da vi tog sporvogn nr. 9 ud til Vestre Havn, hvor Tallinks færge afgår kl. 07.30. Man skulle checke in senest 30 minutter før afgang, og de der kender min mor og jeg ved, at vi var der i overordentlig god tid!
Men nu sidder vi også godt med panoramaudsigt til den finske bugt. Vejret er flot, så det bliver en skøn sejltur.

fredag den 29. marts 2013

2. dag i Helsinki





Efter vores Tour de Kirke tog vi et smut tilbage til hotellet, hvor vi igen i dag hvilede og drak kaffe. Vi fik også planlagt resten af dagen.
Da kaffen var drukket, tog vi sporvogn nr. 6 mod Arabia og kørte med til endestationen. Herfra gik vi i et naturskønt område, hvor mange stod på langrendski. Selv var vi på udkig efter et vandfald. Og vi fandt det sørme. Isen har sneget sig ind på vandfaldet, der dog stadig løb. En meget fin naturoplevelse midt i storby-ferien.
Vi tog en bus tilbage til centrum og gik på jagt efter Arctic Ice Bar, en bar med konstant minus fem grader (Note: ikke min idé, da vi bare kunne få en drink på gaden og få samme kuldeoplevelse...)
Anyways, vi udskiftede eftersøgningen med en ny, denne gang efter en restaurant med suppe på menukortet. Det lykkedes efter en stund og vi fik en herlig tomatsuppe og (endnu) en stor, mørk øl.
Vi spurgte servitricen om Isbaren og hun gav os nogle vejvisninger. Så vi ledte endnu engang, men opgav til sidst. På den pågældende adresse lå nu et apotek.
Da klokken nærmede sig 21 gik vi ned til Kaisaniemen Puisto (Kastanjeparken) , hvor et teaterstykke om Jesus' sidste timer tog sin begyndelse. Vi, og tusinder andre, fulgte efter Jesus og hans følge, da han blev taget til fange og bragt til Pontius Pilatus og pint, og derfra videre til Domkirken, hvor han blev korsfestet.
Alt foregik på finsk, men historien kender man jo. En spændende oplevelse med et ret stort set-up må man sige, med det halve af byen som kulisse.
Godt forfrosne stavrede vi hjem og drak en kop skoldhed te. Nu skal vi se dyner, for vi skal tiiidligt op i morgen og nå færgen til Tallinn 07.30.

Tour de Kirke


















I dag har vi fået set et par af Helsinkis kirker. Vi startede i det moderne Kampin Hiljentymiskappeli, som egentlig ikke er en kirke, men et kapel. "Stilhedens kapel" som det kan oversættes med, indbyder til tavshed og fordybelse. Ikke lige de to dicipliner vi dyrker mest, så det var mest et "så har vi set det"-sted.
Derefter forsatte vi til Temppeliaukion Kirkko, som er et ret fantastisk sted. Det er nemlig en kirke, der er hugget ud i grundfjeldet, som agerer som kirkens vægge. Loftet over de mange smalle vinduer er af kobber.
Næste kirke på programmet var den katolske Uspenski-katedral, som er den største ortodokse kirke i Vesteuropa. Den har ikke mindre end 13 guldbelagte løgkupler.
Vi var også et smut inde i kirken, som er meget overdådig og pyntet i anledningen af påsken. Da der skulle være messe, gik vi hurtigt igen.
Den sidste kirke vi så, var Suurkirkko (Storkirken), som er Helsinkis Domkirke og vartegn. Meget smuk udefra, men ærlig talt noget kedelig indvendig i forhold til Uspenski-katedralen. Desuden var der et være leben i forbindelse med forberedelser til et arrangement i aften: Via Crucis, som er en dramatisk opførelse af Jesus vandring med korset.
Vi har tænkt os at møde op til løjerne efter at have været et smut på bar.

Langsarms-foto fra Finland












































Som det ses, er vejret fabelagtigt!
Vi har begivet os ud til en bugt, hvor beboerne i Helsinki kan vaske deres løse tæpper. Når bugten er isfri forstås.
Lange broer med sidearme udgør vaskepladserne og ringene må være til at fortøjre sit tæppe. Numrene hjælper til at holde styr på ejerskabsforholdet, for der er mange vaskepladser.
En meget morsom service til borgerne.

torsdag den 28. marts 2013

1. dag i Helsinki





Så er første dag i Helsinki ved at lakke mod enden. Vi havde en fin flyvetur hertil og transporten fra lufthavnen og til centrum gik også fint. Derimod gik vi en kæmpesløjfe rundt for at finde vores hotel, som viste sig at ligge ca. 150 meter fra hvor vi steg af lufthavnsbussen!
Men det lykkedes da. Hotelværelset er meget fint og vi fik hurtigt pakket ud.
Så gik vi ellers ud for at se på byen. Da vi jo rammer et par helligdage, skyndte vi os straks at shoppe og der røg både Marimekko, Iittala, Fiskars og finsk lakrids i poserne.
Ud på eftermiddagen rundede vi hotellet og fik hvilet fødderne, mens vi drak en kop kaffe.
Og gik vi ellers ud igen og endte på en italiensk restaurant, hvor vi afprøvede deres Calzone og fik et stort glas øl.
Nu er vi atter tilbage på hotellet og er sprunget i nattøjet, da vi er trætte efter dagens begivenheder.

Afgang mod Finland

Så er min mor og jeg i lufthavnen og stiger snart ombord på flyet mod Helsinki. Vi har pakket vintertøjet og ser frem til et par dage på nordligere breddegrader.