lørdag den 9. marts 2013

Dragsholm Slot




Torsdag eftermiddag gik turen til Dragsholm Slot i Nordvestsjælland.
Firmaet havde inviteret på bonustur, fordi vi havde en december måned, som overgik alle forventninger. Der er heldigvis ikke nogen krise hos os.
Efter ankomst blev vi installeret på vores værelser. Der var ikke værelser til alle på slottet, og blandt andet jeg fik værelse i en renoveret længe udenfor voldgraven. Standarden på værelserne var ret høj - dejligt.
Ledelsen brugte tiden inden middagen på et langt informationsmøde om firmaets tilstand og målene fremover.
Slottets restaurant har masser af charme og atmosfære, og naturligvis også god mad og betjening.
Efter middagen foregik firmafesten for fuld musik til langt ud på natten.
Ved morgenbordet viste det sig, at efter jeg heldigvis var listet i seng, var flere i selskabet ramt af stemmebåndssyndromet og flere havde vist også ondt i hårrødderne!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar