Det har været en supergod hjemme-weekend, der godt nok startede med at Mille var syg fredag med hovedpine og feber. Formentlig følgevirkninger af drænet torsdag. Rasmus blev hjemme med hende og hun fik det heldigvis bedre.
Om aftenen fik vi besøg af gode venner og vi hyggede os med god mad og vin. Mille fik dog feber igen og gik glip af festivitasen.
Majas veninde Victoria overnattede hos os og de hyggede sig meget.
Lørdag var Mille frisk igen og kunne komme på legeaftale hos Chili. Rasmus havde travlt med Labudstyr mens Maja og jeg slappede af hjemme.
Søndag tog vi en tur i Ishøj Svømmehal, et stort hit! Svømmehallen rummer et stort, lunt børnebassin, et 50 meter bassin til svømmere, et springbassin med 1, 3 og 5 meter vipper. Begge tøser var så seje at springe fra 3 meter vippen. Maja flere gange, ja faktisk ville hun op på 5'eren. Men der sagde vi nej i denne omgang. Vandet slår for hårdt, hvis man lander dumt. Hun må træne lidt mere fra 3' eren inden.
Svømmehallen rummer også et stort, meget varmt terapibassin med vandfald og massagedyser. Meget lækkert.
Efter et par timers leg, gik vi op og spiste vores medbragte madpakker. Svømmehallen kan helt klart anbefales til både store og små! Da vejret var superflot kørte vi hjem i Renaulten uden tag.
Senere på dagen tog Mille på endnu en legeaftale, denne gang hos Cecilia, mens vi andre tullede rundt derhjemme.
Vi afsluttede en herlig weekend med bål i haven indtil mørket faldt på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar