lørdag den 30. marts 2013

Tallinn - del 2.





Også i dag fik vi set en del kirker. Det er jo sådan, er kirkerne oftest er de ældste og flotteste bygninger i en by. Den flotteste kirke vi så i dag, var Aleksander Nevsky-katedralen fra slutningen af 1800-tallet. Vi har også et smut indenfor. Her var der et leben uden lige af folk, der tændte lys alle vegne, skrev bønner på papir og modtog velsignelser hos præsten. Ja, folk fes faktisk rundt. Ikke noget med at holde kæft og sidde stille her. Luften var tyk af den sødlige røg fra de mange lys, så jeg fortrak hurtigt.
Lige overfor katedralen ligger Toompa Loss, som er et slot fra 1700-tallet, som i dag huser det estiske parlament.
Den lyserøde farve er ærlig talt ikke særlig respektindgydende og adressen er ej heller prangende: Lossi Plats 1A!
Til gengæld opvejes den feminine fremtoning af en kæmpe fallos af et tårn der hedder, tro det eller lad vær', Pikk Hermann! Jo jo. Det skulle efter sigende betyde Lange Hermann. Dét fik vi meget sjov ud af Mutter og mig...
Flere steder på befæstningsmuren var der flot udsigt over Tallin. Eller rettere en del af Tallinn, for vi må tilstå, at vi jo nok kun har set en brøkdel af Estlands hovedstad. Men vi har ikke desto mindre fået glimt af livet i Baltikum.
Som noget af det allesidste, så vi et mindesmærke over de omkomne ved Estonias Forlis. "Broken line" hedder det og alle de omkomnes navne er indgraveret for foden af mindesmærket. Mindesmærket peger forøvrigt i den retning, hvor Estonia gik ned.
Jeg læste i guidebogen, at der også er opstillet et mindesmærke på øen Hiiumaas, kun 55 kilometer fra det sted, hvor skibet sank. Mindesmærket består bl.a. af en klokke, der er indrettet sådan, at den kun ringer, når vinden er lige så hård som den nat da Estonia sank. Uhyggeligt.
Ingen tvivl om, at ulykken er en national tragedie i Estland. I sådan et lille land (ca. 1,34 mio indbyggere) kender de fleste, på en eller anden måde, nogle af de 852 mennesker der omkom.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar