søndag den 17. marts 2013

Hade-hår(!?)

Begge tøser har efterhånden fået ret langt hår. Det betyder, at der dagligt skal redes og sættes hår. Det er langt fra populært og det er desværre mig, der har vundet den tjans (Rasmus nægter simpelthen).
Pigerne og jeg har ofte ophedede diskussioner om spænder, hestehaler, hårbøjler, fletninger og andet spas. Vi bliver dog som regel enige efter en stund.
I dag redte jeg Milles hår og skulle til at lave en fin hestehale. Men Mille indvender (med indigneret stemme): "Ej, ikk' en hestehale, det er mit hadehår!".
Bevares, så laver vi da bare en fletning i stedet!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar