søndag den 31. marts 2013

Hotel Seurahuone





 

Vi bor på Hotel Seurahuone, som ligger meget centralt i Helsinki. Det ligger lige overfor Hovedbanegården. Uhada, kan jeg høre Rasmus sige. Men det er overhovedet ikke skummelt og utrygt på nogen måde. Det er ligesom om, at Hovedbanegården er meget mere integreret i bybilledet her end i København.
Vi har i hvert fald kun nydt godt af at bo ved et trafikknudepunkt. Så har vi kun skulle vralte ganske få meter hjem fra sporvognen efter en lang dag til fods.
Selve hotellet er også fint. Det er et gammelt hotel, ca. 170 år gammel. Foyer og restaurant er meget elegante og vores værelse er pænt stort med karbad og gratis internet, kaffe og te. Vi bor på 5. sal og hører så at sige intet gadestøj.
Morgenmadsbuffetten er fin fin og kaffen er god.
Jeg kan sagtens anbefale hotellet, hvis du en gang ender på disse breddegrader.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar