tirsdag den 26. marts 2013

Mens vi venter på grillen...

... snupper vi os lige en kop kaffe i solskinnet. Rasmus har lavet kaffe i vores elskede termokrus fra Starbucks. De er, uden tvivl, de bedste termokrus man kan få. De holder naturligvis kaffen varm, de er 100% tætte, så du kan have dem i tasken og sidst men ikke mindst, så kan de komme i opvaskeren.
Vi har prøvet mange termokrus gennem tiden. Nogle fra Bodum, nogle fra George Jensen og de bedste fra Netto. Men ingen kommer i nærheden af krusene fra Starbucks.
Lige nøjagtig disse krus med Halloween-motiv købte vi i USA i oktober 2004. Faktisk i Las Vegas. Og de har fulgt os siden og fejler intet efter ni års brug.
Vi har siden udvidet samlingen med endnu et sæt termokrus, som nu hører hjemme i sommerhuset.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar