På torsdag rejser min mor og jeg til Finland, hvor vi skal opleve den finske hovedstad Helsinki i fire dage. Det er en finsk debut for os begge, så det bliver spændende.
Vi har faktisk også besluttet os for at tage et "smut" til den estiske hovedstad Tallinn. Den ligger kun to timers sejlads væk fra Helsinki, så det skal vi da!
Det er ikke ret mange jeg har talt med, der har været i Helsinki endsige Finland. Jo, Rasmus har da været i Tampere et par gange med jobbet, men hans eneste kommentar er, at finner er underlige og desuden punkere alle sammen. Hmm...
En lidt mere lødig anbefaling har jeg fået i en mail fra min søde kollega Agústa:
Her kommer liste med de ting som jeg kan anbefale at se/opleve i Helsinki:
Udpenski Cathedral, Rock Church, (Temppeeeliaukio Kirkko), Finnlandia Hall, musikhuset Sveaborg, Suomenlinna, Mannerheim museum, Salu markedet ved havnen og Haganes markedet som alle kender Og en tur på Esplanaden er et must. Der er også en meget hyggelig cafe lige i begyndelsen af Esplanaden. Jeg kan også anbefale kagerne på cafe Fazer. Rigtig god tur!
Jeg glæder mig rigtig meget og er sikker på, at vi får fire dage spækket med oplevelser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar