fredag den 10. maj 2013

Hade-opgave fuldført!



Ja, jeg bryder mig ikke det mindste om at købe sko og tøj. Hverken til mig selv eller pigerne. Det er et nødvendigt onde og foregår så vidt muligt på Nettet.
Men sko er svære at købe uden at pigerne er med. Min skønne mor og ditto skønne søster klarede opgaven med kondisko for en månedstid tiden. Nu forestod bare sandaler og gummistøvler. Gys!
Vi var dog utroligt heldige denne gang, for vi skulle i Sportmaster i andet ærinde og der lå de fineste Bundgaard sølvsandaler. Og endda på tilbud. Haps!
Gummistøvlerne fandt vi i en nærliggende skobutik som havde 20% på alt. Skønt!
Så nu burde skotøjet til ungerne være indkøbt for denne sæson. Halleluja!
Mig selv? Jeg er med største glæde atter i år hoppet i mine elskede sølvsandaler fra Birkenstock. Suppleret med et par sorte ballerinaer fra HM. Senere følger nok et par sorte Havaianas, det par jeg havde udåndede sidste år midt i krydset Gl. Køge Landevej/ Avedøre Havnevej.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar