søndag den 5. maj 2013

Ikke mere nattefrost please!

Nu har jeg nemlig taget chancen og plantet mine krukker til i sommerhuset. Det er som sædvanlig pelagonier og lavendler (min yndlingsblomst), da de er smukke og ikke mindst hårdføre. De skal kunne klare sig i ugevis uden andet vand end det fra oven.
Jeg fik også opdateret mit krydderurtebed, da mere end halvdelen var gået ud. Der skal jo være urter til æggemader, dressing og ikke mindst til min urtesalt.
Rasmus og især min mor har knoklet i haven hele weekenden. Hun er ikke til at stoppe den kvinde! Der er blevet slået græs, luget ukrudt, delt stauder og renset fliser til den store guldmedalje. Resultatet er simpelthen blevet så flot. Haven er nu en ren fryd for øjet og gør vores lille paradis endnu mere vidunderlig.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar