Filmen var rigtig god og gjorde mig nysgerrig på den virkelige tur, der fandt sted i 1947. Jeg har derfor efterfølgende læst Thor Heyerdahls bog "Kon Tiki Ekspeditionen", som han udgav om turen i 1948. Bogen er rigtig spændende og fortæller om mange "hverdags"-detaljer og utrolige oplevelser med Stillehavets dyreliv små som store. Alt lige plankton til hvalhajer.
Og nu skal vi så til Oslo og se Kon Tiki-flåden og -museet ved selvsyn. En hurtig beslutning og et godt tilbud får os derop med Oslobåden i nærmeste fremtid. Ungerne er ellevilde og glæder sig meget. Det samme gør vi andre.
Jeg har jo boet ca. 1,5 kilometer fra Kon Tiki-museet da jeg var Au Pair på Bygdøy i 90' erne. Og jeg VAR også inde og se det, men hvor meget det gjorde indtryk på en 19 årig fjante-tøs er tvivlsomt.
Men nu tager jeg revanche og ser meget frem til det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar