tirsdag den 14. maj 2013

Om hvordan man sparer 4500 kr...

... og desuden undgår at blive tørret godt og grundigt af den lokale VVS' er.
Vi har et ældgammelt Gustavberg 315 toilet. Og det har skrantet på det sidste. Det løb simpelthen mere og mere, til sidst så meget at vi slukkede for vandtilførelsen efter hvert toiletbesøg.
I erkendelse af egne manglende handyman-evner ringede vi til et lokalt VVS-firma, som sendte en mand ud og besigtigede potten.
Han konstaterede hurtigt, at det var "gummibolden" der var mørnet, men at man desværre ikke kunne få den reservedel mere. Så vi skulle påregne 3700 eks. moms for et nyt toilet, som de naturligvis gerne ville montere for os.
Ud over den defekte gummibold og det gammeldags look, er der intet som helst i vejen med toilettet og med tanke på, at vi har huset til salg, var vi ikke ret glade for udsigten til en investeringen i et nyt wc. Desuden bliver det aldrig helt pænt på gulvet.
Men ok, hvis det var eneste mulighed så...
Jeg kontaktede dog lige Gustavbergs kundeservice og de kunne overraskende nok oplyse varenummeret på en passende gummibold, som jeg efterfølgende kunne finde på nettet til 59,95.
WTF?
Gummibolden kom i dag og ved hjælp fra en online-brochure fik Rasmus og jeg skiftet den på 10 minutter. Og ved I hvad? Toilettet løber ikke mere!!!
WTF?
Det er simpelthen så tæt på at være bondefangeri af værste skuffe. Sikke noget fup og totalt uærligt af VVS'eren.
Rasmus og jeg kunne ikke få hænderne ned over vores bedrift og var faktisk inde og vække pigerne for at fortælle dem om deres seje forældre.
Så dels har vi et toilet, der er så godt som nyt og dels har vi sparet 4500 kr, som mere end dækker vores hotelophold i centrum af Rom til efteråret.
WTF?

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar