fredag den 17. maj 2013

Teamwork og søskendekærlighed

I formiddags blev jeg ringet op af Milles klasselærer, der fortalte at Mille havde ondt i maven og var sløj.
For syv sytten altså, hvorfor sker det altid på de dage, hvor man overhovedet ikke har tid?
Jeg havde en masse opgaver og skulle desuden på (det første) besøg på min nye arbejdsplads og det ville helt sikkert ikke give det bedste indtryk at aflyse. Så jeg ringede til husbonden. Han blev meget lidt begejstret, da han skulle på førstehjælpskursus hele dagen (med kursusbevis og hele moletjavsen).
Det er en af de ubehagelige situationer, hvor man som forældre føler, at man kæmper om hvems arbejde er vigtigst. I dag "vandt" jeg og Rasmus hentede Mille, tog hende med tilbage på job og fortsatte på kurset.
Jeg fik (forhåbentligt) gjort et godt indtryk på mine nye kollegaer, som glæder sig vildt til jeg kommer (= kæmpe bunker på skrivebordet fra day one?). Jeg glæder mig også.
Derefter slog jeg Danmarksrekorden i landevejscykling og fik hentet den blå bil i en fart, så jeg kunne overtage pasningstjansen. Jeg tog mig dog lige tid til at slå kalechen ned og en køretur med vind i håret var lige hvad jeg havde brug for.
Rasmus' søde kollegaer havde taget godt af Mille, som heldigvis havde det ok.
Jeg tog hende og en ekstra autostol med og så hentede vi Maja og en legekammerat fra skole. Det må have været noget af et syn: en cabriolet fyldt med unger. Det' sgu herligt.
Maja havde lavet en fin gave til Mille, som næsten fremkaldte tårer i øjenkrogen på moderen. Sådanne øjeblikke overvejer en uges skænderier. Mindst.
Nu er vi alle landet hjemme i haven, hvor dagens første is er fortæret. Mille blev først færdig, så jeg tror at mavepinen er drevet over for denne gang.
Rasmus og jeg har rost hinanden på sms for godt teamwork og han kunne oplyse, at han FIK sit kursusbevis.
Så alt i alt et stort skulderklap til os.
Og en flaske rødvin senere...

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar