tirsdag den 11. juni 2013

Ankommet til Singapore

11 1/2 time i et fly er lang tid, men det gik forbavsende hurtigt.
Flyveturen fra Kastrup til München gik fint og med 50 minutter til at skifte fly videre mod Singapore klappede det hele perfekt.
Jeg fik sovet en del på flyet og faktisk tog det mig ca. 4 timer at se den nyeste Die Hard film. Senere så jeg James Bond og også her faldt jeg i søvn.
Jeg vågnede ved at en steward tog mig forsigtigt i armen, for at få svar på mit valg af morgenmad. "Nudles or pancakes?". Jeg svarede forvirret "do I have to choose?", men det skulle jeg! Jeg svarede "nudles"...hvorfor aner jeg ikke, så jeg gik desværre glip af pandekagerne!
Kufferterne nåede også fint frem og vi sprang i en taxa mod vores hotel. Vi kunne dog først få værelserne kl. 10.30 lokal tid. Vi er 6 timer foran, så vi er tidligt oppe!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar