torsdag den 20. juni 2013

Cirkus af 0. klasserne








Mille og alle hendes klassekammerater i de fire 0. klasser optrådte i dag med deres cirkus forestilling.
Det er en fast tradition på skolen og sidste år optrådte storesøster som mavedanser.
Mille har virkelig glædet sig til i dag, og det gik heldigvis godt. Hun var en del af sæbeboble holdet, og de var faktisk i stand til at lave enorme bobler til stor jubel fra salen.
Som elev må det være ret overvældende at skulle gå i manegen for det var proppet med forældre og søskende. Mille gav da også efterfølgende udtryk for at hun havde været nervøs.
Udover sæbeboblerne var der akrobater, dansere, rulleskøjtepiger, fodbolddrenge, klovne og tryllekunstnere.
Det var hylende morsomt og af og til også lidt komisk, og en dejlig oplevelse for alle.
Bagefter var der udendørs buffet med forældrenes medbragte retter. Solen bagte ned og dagen er måske årets hidtil varmeste. Vi forældre sludrede på kryds og tværs og børnene pilede rundt og legede.
Da Milles første år i skolen slutter sidst i næste uge, betyder det også et tårevædet farvel til de to fantastiske klasselærere Jeanette og Linda. Klassen overbragte en gave og så var der ellers uddeling af krammere.
Skønt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar