lørdag den 22. juni 2013

Søde sovende søstre

Et syn som dette gør mig helt og aldeles glad helt ned i tæerne.
To søstre, som er pseudotvillinger, deler værelse og som praktisk talt er sammen 24/7, og stadigvæk tilvælger hinanden. 
Nogen gange skal man måske lige minde sig selv om, hvem det er, der egentlig har behovet for de store, individuelle, fuldtudstyrede børneværelser? Mon ikke det er os voksne der har et behov på børnenes vegne? De konflikter vi har haft med deleværelse, har hidtil været så minimale, at det er under bagatelgrænsen. Jeg tænker, at pigerne finder tryghed i at sove i hinandens nærhed. Og hvem gør egentlig ikke det? Jeg sover da allerbedst ved siden af Rasmus. Det er faktisk en af den vestlige verdens pussigheder, at man har så travlt med at koste de små børn ind for sig selv. Alene. De, som mest af alle har brug for nærvær. I mange andre samfund er det en naturlighed, at man sover sammen. Vi har så travlt med at være individualister på vores breddegrader. Godt eller skidt? 
Jeg er dog sikker på, at mine piger også gerne vil have hvert sit værelse engang. Men når det sker, vil jeg opfordre dem til stadigt at sove sammen i ny og næ. Jeg tror, at det styrker båndet mellem dem og øger bevidstheden om, at de er hinandens største gave.
Tja, sikke en gang lomme-filosofi her ud på de små timer. Nu vil jeg lægge mig til at sove med et smil på læben i nærhed af mine kære.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar