Så har børnene og jeg forladt huset for sidste gang og sagt farvel for altid. Rasmus kommer senere, han skal overdrage det til den nye ejer kl. 17.
En smule vemodigt, for huset har dannet en god og tryg ramme om vores lille familie i 10 år. Men også glædeligt, for et farvel til noget betyder ofte goddag til noget andet. Indtil videre er det goddag til en tilværelse i sommerhuset og om forhåbentligt ikke alt for længe bliver det også goddag til et andet hus i Hvidovre.
Vi er allerede ved at få indrettet os i sommerhuset. Vi ankom i går eftermiddags med Edda og i dag er også Fenja ankommet. De har travlt med at udforske deres nye territorier.
I morgen starter vores nye hverdag for alvor, for der skal vi møde i skole og og på arbejde langt væk. Jeg er spændt på, hvordan trafikken og i det hele taget på, hvordan vi klarer logistikken mht. legeaftaler, forældremøder, svømning m.m.
Det gode er, og det der gør at jeg véd at vi klarer det, at det kun er midlertidigt.
Vi har haft mange dejlige og hyggelige dage der sammen med jer, og jeg er helt sikker på at vi får mange flere i jeres nye hus, når det engang er fundet. Held og lykke med hverdagslivet i sommerhus, og kig endelig forbi hvis I får lyst til lidt mere plads :-)
SvarSlet