torsdag den 8. august 2013

Til lands, til vands og i luften

Da vi var i Albufeira i søndags så vi, at der var en lang række af vand-aktiviteter som kunne prøves. Derfor tog vi atter en tur til byen.
Vi startede med en is og fandt os derefter en plads på fluepapiret. Anni, John, Rasmus og jeg tog derefter med båd langt ud på vandet hvor vi parvis fik en tur i en paraglider der blev trukket efter båden. Vi var vel oppe i ca. 150 meters med en flot udsigt over kyststrækningen og over havet. Vi blev og dyppet i vandet et par gange inden vi kom om bord igen. En vild og sjov oplevelse. Der blev taget billeder af os fra båden, dem vil jeg underholde med i et senere indlæg.
Da vi kom på land igen, tog Rasmus, John, min mor samt pigerne ud på en vandcykel med rutchebane og dagen blev sluttet med fart over feltet, da Anni, John, Rasmus og min mor fik sig en tur i en "sofa", der var spændt efter en hurtig speedbåd. Så gik det ellers afsted over bølgen blå og det var bare om at holde fast. Anni sagde, at det var noget af det sjoveste hun nogensinde havde prøvet.
Vi fik, med noget besvær, fat i to taxaer som kørte os hjem. Her var Tina og Franck netop kommet hjem fra deres dagsudfugt og var gået i gang med maden. Vi spiste meget sent, helt efter sydlandsk skik, efter en spændende dag ved, på, over og i Atlanterhavet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar