tirsdag den 17. september 2013

180.000 km

Et skarpt hjørne er rundet!
Det har længe været min filosofi at skifte bil inden den runder 180.000 km. Jeg har læst artikler om hvornår det økonomisk bedst kan betale sig at købe og sælge sin bil.
Den helt korte udgave er:
1. Køb en ca. 2 år gammel bil med ca. 25-40.000 km på tælleren. Prisen er nemlig faldet brat for føste ejer.
2. Om bilen har kørt fx 27.000 eller 57.000 km betyder ikke så meget for prisen, når den handles. Om den er 2 eller 3 år betyder heller ikke så meget. Sælg den derfor for det samme efter ca 1 år, og du har kørt kilometrene uden afskrivning i handelsværdien.
3. Ved ca. 120.000 km betyder handelsprisen at dykke hurtigere.
4. Efter 180.000 km styrtdykker handelsværdien voldsomt, da en potentiel ny ejer vil frygte for dyre reparationer osv.
Vores bil rundede så lige de 180.000 km i dag... og som den bilkyndige hurtigt har bemærket lyser ESP advarselslampen. Det begyndte den på for ca. 100 km siden. Nu ryger koblingen, servomotoren, dyserne osv. nok om et øjeblik!
Udskiftning af bil står dog langt nede på prioritetslisten i øjeblikket, nu hvor vi kigger på ny bolig.
Jeg håber, Seat'en vil holde ud lidt endnu, og så må jeg bare acceptere, at den nok ikke stiger i værdi foreløbigt...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar