Efter lidt kontortid onsdag formiddag kørte vi på udflugt i vores to biler.
Vi bor på den sydlige del af øen, som er forholdsvis flad.
Turen gik til et par små byer på nordsiden. Det nordlige Mallorca er en bjergkæde, hvor der er meget smukt.
Vi besøgte først byen hvor Chopin har boet. Hvorfor og hvor længe ved jeg ikke, men mon ikke det er lidt som når H. C. Andersen tog et par overnatninger samme sted, så er der sat en mindeplade op.
De små gader er hyggelige og på trods af at vi nærmer os oktober, så er temperaturen og turismen stadig høj.
Som forhåbentligt kommende husejer, så bør man i øvrigt ikke være så bekymret for en K2'er i tilstandsrapporten - hernede er der i hvert fald mange UN'ere.
Aftenen foregik i den by hvor vi bor. Vi spiste på en lokal restaurant ved vandkanten i havnen.
I dag tager vi til Mallorcas største by Palma.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar