torsdag den 17. oktober 2013

Pompeji

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Efter besøget på Vesuv og en frokostpause med traditionel napolitansk pizza, kørte vi til oldtidsbyen Pompeji. Pompeji blev ødelagt af nedfalden aske og sten fra et voldsomt udbrud fra Vesuv. Man ved, via skriftlige og arkæologiske kilder, præcis hvornår det skete: d. 24. august år 79 e. Kr. omkring frokosttid (der var nemlig stadig brød i ovnen som se på billede nr. seks. Og man véd, at brød blev bagt inden frokost).
I løbet af få minutter blev hele byen totalt begravet med folk og fæ, og der lå de uberørte indtil byen blev genopdagede Pompeji for et par hundrede år siden. Arkæologiske udgravninger har stået på der mere eller mindre siden og resultatet er fantastisk. Man kan få et glimt af livet i romersk mellemstor by i 1. årh e. Kr. De havde butikker med skydedøre, avancerede spaområder, gladiatorkaserne, vandrør til de mere end 32 fontæner til drikkevand, deres eget Red Light District med frække vejvisere i gadebelægningen og meget, meget mere.
Endelig får man jo et glimt af selve borgerne i Pompeji via de berømte gipsafstøbninger.
Det var en fuldstændig ekstraordinær fantastisk oplevelse, og noget jeg har ønsket mig at se siden jeg skrev opgave om Pompeji i skolen for næsten 20 år siden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar