SÅ overtog vi endelig vores nye hus! Og ikke længe efter fik vi hilst på flere af vores nye naboer. En af Milles klassekammerater bor på samme vej og hendes forældre kunne fortælle, at der bor mange børn på vores lille vej. Et par timer efter ringede det på døren og en lille tøs stod udenfor og ville lege. Det var vores nabos datter, som går på samme skole som pigerne, og de kendte hende da også lidt i forvejen. Og så hyggede de med småkager og tv.
Vi har brugt dagen til at kigge i kroge og hjørner og er meget glad for hvad vi har set. Bevares, der er meget der skal laves og læres, men vi skal nok nå det hele med tiden.
Vi har i hvert fald en rigtig god fornemmelse i maven og vores nye naboer har helt sikkert bidraget positivt dertil.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar