Endnu en lang arbejdsdag er slut. Der er sket mange fremskridt fra kælder til kvist. Min mor har bla. gjort rent i kælderen, hvor nogle gamle hylder nu er som nye og klar til brug. Et kældervindue er blevet vasket ned, og hvad der før lignede noget der trængte alvorligt til maling, ligner nu noget der lige er monteret fra fabrik.
Sus' far svinger malerkosten i kælderen og det bliver virkeligt pænt, lyst og indbydende. Vores kommende viktualierum er også nymalet.
I stueplan har vi "smidt" håndværkerne ud og erklæret stuer og køkken for færdigt.
De tre værelser på 1. sal tager form.
John og jeg gav hinanden en high five da sidste gipsplade var monteret i Milles værelse.
Nu er det klar til maleren.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar