onsdag den 22. januar 2014

Vi ER i live...

... men er stadig ophængt som bare fanden. Livet på landet på 6. måned, istandsættelse af hus på 2. måned kombineret med arbejde, skole og sparsomme fritidsaktiviteter suger alle vores kræfter og overskuddet er ærlig talt i bund. Derfor er der stille på bloggen i øjeblikket. Det er gået op for mig, at bloggen kan siges at være en slags barometer for vores (mit) mentale overskud. Jeg har stadig en mening om alt og guderne skal vide, at der er rigeligt med action i vores hverdag (lidt mindre af det tak!), men jeg orker bare ikke at skrive om det med samme hyppighed som før. Det ændrer sig forhåbentlig.
Jeg kan dog løfte sløret for, at det går stille og roligt fremad i huset. Stueetagen er næsten helt færdig og vi har bl.a købt os en sofa til udestuen. I februar får vi en brændeovn op og så kan vi for alvor komme på plads på etagen.
Kælderen er helt færdig og er blevet megaflot. Min far har malet, malet og malet og John har lavet det flotteste vaskerum/ bryggers til os samt et fint hjørne til køl og frys.
Nu mangler vi "bare" 1. salen, hvor det især er maleren der er på arbejde. Dertil kommer tømreren, gulvmanden, VVS'eren og elektrikeren.
Så der er et stykke vej endnu. Vi holder ud, selv om det af og til holder hårdt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar