Jeg får af og til nogle fikse ideer, som jeg tester af på min stakkels familie. Et eksempel kunne være slik-fri-januar, som vi forøvrigt klarede med bravur. Er andet eksempel er Vegetar-uge, som vi har haft denne uge. Det var inspireret af et udbrud fra Mille en dag vi kørte på landet: "jeg synes altså, at det er synd for grisene at vi spiser dem". Ok, så forsøger vi os med en uge som vegetarer. Eneste regel: intet dyr må dø for at vi kan spise.
Vi startede i mandags med at spise en hjemmekomponeret pastasovs af parmasan, fløde, persille og stegte auberginetern. Tirsdag fik vi tortilla med falaffel og onsdag stod den på brød med ost, æggesalat, banan osv. Torsdag fik vi kartoffelpizza med salat og fredag havde Mille bestilt æggekage (uden bacon). Lørdag fik min hjemmelavede tomatsuppe og i dag søndag rundede vi ugen af med risengrød med smørklat, kanelsukker og hvidtøl.
Børnenes madpakker har bestået af rugbrødsmadder med æg, soyapostej, ost, smøreost og pålægchokolade. Dertil frugt og grønt og nødder. Jeg selv spiser grøntsager og knækbrød med Philadelphiaost til frokost.
Rasmus har nok haft de største udfordringer mht. til frokost. Der er ikke mange muligheder for vegetarfrokost når man on the road.
Personligt har jeg ikke savnet kødet overhovedet og det kan da også mærkes positivt på pengepungen. Kød er dyrt. Men i længden er det ikke noget for os. Vi kan godt lide kød og det er svært at hitte på daglige, lækre vegetarretter. Desuden ville det være svært at være gæst hos andre, have gæster eller at spise ude.
Men jeg tror, at jeg vil prøve at indføre en kødfri dag en gang i mellem. Det burde ikke være så vanskeligt og så skulle det jo også være godt for miljøet (qua mindre ko-prutter mv).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar