søndag den 9. marts 2014

Et sølle skrog

Rasmus har været ude at slå til Søren. Ja, det har vi begge faktisk, til hver sit forældrearrangement i pigernes klasser. Min far passede tøserne i mens.
Jeg var på "Tour de Chambre" med forældre fra Milles klasse. Rigtig hyggeligt med god mad og selskab. Rasmus var på pubcrawl med fædre fra Majas klasse. Det lykkedes dem at få sig selv smidt ud af Centerpubben, at blive til lukketid på Snuppys hvorefter de crawlede videre til Johnnys, hvor jeg mødte dem til en øl. Der var stemningen meget høj. Jeg cyklede hjem mens fyrene fortsatte festen i Simons kælder.
Jeg har det fint i dag og har fået samlet adskillige møbler til pigernes værelser. Rasmus derimod... Ja, jeg vil nødig hænge ham ud (ok så!), men sikke et skrog altså. Han har brugt det meste af dagen på at "tale i telefon", jamre sig og sove sammen med Hello Kitty.
Og næste weekend går det løs igen.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar