Strømperne tager form

Mine "to på én-pind" strømper begynder at tage form. Jeg er blevet fortrolig med grundteknikken og nu går det bare derud ad. Det ændrer sig nok når jeg kommer til hælen.
Når man er startet på et nyt projekt melder der sig altid mange spørgsmål. Også i dette tilfælde:
- måske var det ikke så smart at bruge effekt-garn med denne metode?
- kan man mon bruge en hvilken som helst strømpeopskrift?
- dur teknikken også til vanter?
Jo jo, pæren kommer i omdrejninger og det kan jeg godt lide. Mine projekter må gerne være lidt udfordrende og jeg elsker at lære nye teknikker.
Jeg har besluttet at strikke tre par strømper på denne måde: et par til mig selv og et til hver af pigerne. Og så står den muligvis på atter en Islænder. Denne gang til husbonden.

Havedammen fyldes op

Det går stærkt med at få fyldt hullet op.
Til vores held er der en beboer ca 8-10 huse væk, som er igang med et stort haveprojekt,hvor der er ren muldjord til overs.
Anlægsgartneren dumper det via motoriseret trillebør hos os.
Skønt.
Billederne er lidt gengangere men det sidste billede er taget i morges.

To på én pind: 1. forsøg

Jeg har kastet mig ud i noget af et strikkeprojekt: at strikke to strømper på én gang - på én pind.
For de ikke-strikkekyndige kan det oplyses at strømper traditionelt strikkes en af gangen på strømpepinde. Det ender altid med, at strømpe nr. 2 hænger en ud af halsen og i værste fald, at den aldrig bliver strikket.
Men på denne måde, to på én gang, burde problemet være løst.
Så jeg har rustet mig med garn, rundpind, bog og Youtube og går straks i krig.

Herretur

 

 

 

 

Min gode kammerat Michael havde inviteret mig med ud at køre Ferrari, så vi mødtes lørdag kl. 15 hjemme hos ham i indre by.
I god tid kørte vi til Kastrup Strandvej, hvor vi skulle mødes med folkene bag udlejningen af sportsvognen.
Her startede Michael som den første af os med en kort introduktion og med en instruktør/ medarbejder ved siden af. Her er man ikke passager, men chauffør!
Solen skinnede om kap med den knaldrøde Ferrari F360 Spider. Den var udstyret med automatgear så ingen bekymringer om gearskift og koblingspunkt.
Michael blev sendt af sted.
Synet og ikke mindst lyden af den røde Ferrari med kalechen nede, giver de fleste bilinteresserede en tanke "bare det var mig...".
Det fede var jo så at det var min tur bag rattet, når Michael kom tilbage.
Glad og tilfreds var Michael retur. Nu var det min tur.
Selen på, indstilling af spejle og lidt info om ruten og så afsted.
Lyden er fantastisk. Det er ligesom med fyrværkeri, lyden er mere end halvdelen af oplevelsen. En fontæne der bare sprutter lidt er noget mere tam end et stykke krudt der larmer helt vildt. Ferrarien larmer helt vildt, men det er ikke støj for det lyder bare potent.
Til min store glæde gik ruten mod motorvejen, og medarbejderen i passagersædet lignede bestemt en som nød sit arbejde.
Hen af Kastrup Strandvej blev bilen beundret af både børn og voksne. Der blev peget og kigget og det passede mig fint. Jeg sørgede for at de fik lidt for pengene og accelerede højlydt derud af.
Jeg har tit tænkt "hvordan fanden har sådan nogle gutter råd til at fræse rundt i en Ferrari???", når jeg har set lignende optrin i gadebilledet. Nu kender jeg måske forklaringen... de lejer den bare!
En ny Mercedes hægtede sig på, kunne jeg se i bagspejlet. Den blev dog hægtet af igen da motorvejen åbnede sig op foran mig. Pedalen røg i kælderen og jeg hamrede ud på motorvejen. "Skal vi gennem tunnellen?" spurgte jeg. Svaret var "ja". Med en hastighed som nok ville koste kortet, fik jeg en på opleveren. Vi brølede gennem tunnellen først i den ene retning og siden tilbage i den anden retning. Bilen var supernem at køre, det vil alle kunne finde ud af. Jeg besluttede mig for at en tur med de lovlydige 110 km/t, ikke lige var mit temperament. Den fik fuld hammer kun afbrudt af en Ford S-Max 7-personers, som nok også fik en oplevelse, da der dukkede en Ferrari op bagved ud af det blå. Ind til højre med Ford'en, og med pedalen i bund brølede jeg udenom. Fedt.
Efter yderligere lidt "paradekørsel" på strandvejen, måtte jeg konstatere at turen sluttede, hvor vi startede.
Sikke en oplevelse.
Både Michael og jeg var helt høje bagefter, dog afbrudt af sult!
Jeg var blevet anbefalet et nyt pizzaria på H. C. Ørstedsvej på Frederiksberg der hedder Ninos Pizza.
Det levede fuldt ud op til anbefalingen. De to stenovnsbagte pizzaer smagte fremragende, og nok de bedste jeg nogensinde har smagt. De får 5 stjerner herfra! Den 6. stjerne udebliver fordi den søde og høflige ekspedient åbenlyst troede at Michael og jeg var kærester!!! På trods af at Michael insisterede på, at han skulle have familien med til Sicilien til sommer, så blev hun ved med komme med gode rejsetips til os begge. Vi opgav til sidst og det endte med at hun ønskede os god ferie, og at hun glædede sig til at høre om vores tur, når vi kiggede forbi Ninos Pizza næste gang.
Nu var vi jo ligesom i gang med en luksustur rundt i byen, så vi fandt en anmelderrost cafe også på Frederiksberg. Michael nød opholdet i de pænt overdrevne møbler og vi hyggede os med gode røverhistorier.
Efter endnu en kaffe på en ny cafe, gik turen hjem til sommerhuset efter en super dag.

Weekend med stort W

Jeg var jo til generalforsamling i grundejerforeningen i går formiddag. Det gik sådan set godt nok, der var da kun en enkelt der blev smidt ud...
Nå, men da mødet var hævet så begyndte weekenden for alvor. Vejret var jo pragtfuldt og pigerne og jeg (Rasmus havde ærinde i Kbh.) pakkede en kurv, hoppede på sommerhuscyklerne og kørte en lang tur og endte ved Iskiosken ved Vellerup Vig. På turen hjem holdt vi te-pause ved en bænk højt oppe på bakkerne ved Isefjorden og nød den smukke udsigt.
Søndagen slappede vi om muligt endnu mere af. Primært i haven, hvor vi fik sat skik på græsset samt bede og krukker.
Vi spiste frokost på terrassen og nød simpelthen bare vores lille oase. Samtidig fik vi lagt foreløbige planer for, hvordan vi kringler det faktum at pigerne om få år vel ikke længere vil sove i samme værelse som os mere. Løsningen kunne være at overlade hele annekset til dem og indrette det som hybel. Så kan Fatter og jeg atter indtage sovesofaen. Eller hemsen.
Faktisk faldt der en sten fra mit hjerte, for vi havde talt om, at så måtte vi sælge sommerhuset og købe et andet og større. Problemet er bare, at det har jeg ikke lyst til. Og nu behøver vi det måske heller ikke.

Sommehusglæde

Jeg skal til den årlige generalforsamling i grundejerforeningen for vores sommerhusområde her til formiddag. Derfor kørte jeg til herop sent i går aftes og overnattede. Jeg vågnede op til en fuldstændig fantastisk morgen med høj sol og fuglesang fra alle verdenshjørner. Helt vidunderligt altså!
Jeg gik i haven og hentede blomster til min fine vase, jeg vil have lidt af alt det dejlige indendørs også.

Aflivning af havedammen

 

 

 

 

 

 

 

Her er nogle nøgletal fra projektet "Aflivning af havedammen".

Størrelse: Kæmpestor!!! Ca. 25 m2

Marksten: Der er kørt mere end 5 trailerfulde væk. Der er 4 forskellige der har afhentet sten.

Fisk: 8-10 stk guldfisk. 2 stk. stør. 5 stk. Græskarper. 1 stk. koikarpe. Alle fisk har fået nyt hjem i andre havedamme.

Teknikrum med 3 kammer filter, pumpe og uv-lampe, diverse vandfaldssten, metalbro, planter og gummimembran er solgt på dba.

Nu er opfyldningen begyndt. Til at starte på er der masser af jord i haven, så vi skovler løs.

Væk med ovn, frem med terrasse

 

 

 

 

I går gav vi den en skalle i haven. Vi havde været til dejlig påskefrokost med overnatning i Korsør og havde lånt en mukkert med hjem. Vi gjorde også et stop i Bauhus på vejen hjem, hvor vi fik provianteret blomster til krukkerne og planter til drivhuset.
Og så gik vi i krig.
Vi havde en stor, grim ovn/ pejs stående på terrassen (glemte som sædvanligt at tage et billede af den i hel tilstand) som havde set bedre dage. Egentlig havde vi tænkt at restaurere den, men ved et nærmere blik måtte vi konstatere at den skulle væk. Det tog godt og vel 30 minutter med mukkerten (eller peacemakeren som min svorger kalder den) og så var den historie.
Vi fik også ordnet resten af terrassen, som blev så fin, at vi spiste aftensmad derude - med ild i bålstedet og det hele.
Drivhuset fik vi også køreklar med tomat- peberfrugt- og chiliplaneter samt krydderurten. Nu mangler vi blot at skaffe nogle agurkplanter. Sørme om vi ikke også fik fjernet et par m3 havedam. Rasmus og jeg skovlede løs en times tid og nåede forbløffende meget synes vi.
Alt i alt en rigtig god dag i haven (som bliver rigtig fin).

Færdig med Öld

I dag blev jeg helt færdig med Öld. Jeg fik syet knapper i i morges og fik dampet den en sidste gang. Jeg har valgt perlemorsknapper til denne cardigan, da de passer fint i farven og den feminine stil.
Det har været sjovt at strikke Öld og jeg er blevet supertilfreds med resultatet. Specielt manchetterne og kraven er fine med deres hulmønster. Forkanterne er hæklede og første gang jeg prøver det. Det er dog ret simpelt og består udelukkende af luft- og fastmasker, men giver en god effekt.
Nu venter næste projekt (garnet er købt) som bliver et par strømper. Finurligheden er, at begge strømper skal strikkes på én gang. På én (rund)pind. Jeg kan godt lide at blive udfordret og prøve noget nyt med mine garnprojekter.
Mens jeg tager tilløb til det, hækler jeg på mit "pauseprojekt", som egentlig skulle blive til et sjal, men muligvis ender som en pude. Vi får se.

Opskrift: Design: Védís Jónsdóttir. Strikket efter engelsk opskrift i "Lopi 26" fra Ístex (engelsk udgave).
Model: "Öld"
Størrelse: Str. XL
Garn: Létt Lopi garn i farverne: 9418 (grøn), 0051 (hvid), 1418 (beige) og 1420 (brun) købt sammen med opskrifthæftet på www.shopicelandic.com
Tips: Öld er en kort model og kan med fordel strikkes fem cm længere.
Bemærk, at der er fejl i opskriften i hæftet på engelsk. Når du skal strikke manchetten, så brug diagrammet IKKE beskrivelsen.
Der er desuden enkelte fejl i maskeantallet i opskriften, igen brug diagrammet fremfor beskrivelsen.
Bemærk også, at Létt Lopi garn "kradser" og at du derfor ikke bør have sart hud.

Pat-kat

Edda elsker at patte i mit hår. Det har hun gjort siden vi fik hende som lille killing i 2003. Hun stikker sin snude helt ind i håret og ælter med sine poter mens hun spinder for fulde gardiner. Det er for det meste super hyggeligt, men af og til bliver hun så salig at hun savler. Men det er det værd og hun lever helt op til sit oprindelige navn: Bimse.

Fed fridag

I dag har vi haft en herlig fridag. Godt nok kom gulvmanden kl. 07 og vi var derfor tidligt oppe, men så får man da også mere ud af dagen.
Vejret var superflot, så vi tog Den Blå Bil og kørte med kalechen nede. Vi tog ind til København, hvor vi havde forskellige ærinder. Da de var overstået gik vi på Post & Telemuseets café og spise en lækker frokost med udsigt over hele København. Bagefter gik vi i Rundetårn, hvor vi så en unik udstilling med kunstneren Otto Frello. Vi var selvfølgelig også en tur på toppen og nød udsigten.
Aftensmaden bestod af sushi - noget vi kun får når ungerne ikke er hjemme.
Vi savner selvfølgelig tøserne, som da også kommer hjem i morgen. Men, det er sørme også rart at have lidt tid alene.

Guds gave til katteejere...

En kattelem!
Vi har haft katte siden 1998 og har aldrig haft en kattelem. Ikke før, at vi bosatte os i sommerhuset det halve år. Her sad en gammel kattelem i hoveddøren og den tog kattene hurtigt i brug. Og hvilken lettelse! En gennemsnitlig almindelig huskat render vel ud OG ind (ja, der skal døren jo også åbnes) et sted mellem 10-15 gange i døgnet. Og med to katte bliver det altså til en del dørmands-arbejde dag og nat.
Så da vi overtog huset fik vi hurtigt sat en kattelem i havedøren. Vi valgte en model med magnet, således at det kun er vores katte der kan komme ind.
Den er simpelthen guld værd og opvejede fuldstændig den smule træk der kan være fra den i stiv østenvind.
Og Fenja som vi altid har troet var en inkarneret udekat har vist at være en reel sofakat med fast plads.

Et fund af de mere makabre

I forlængelse med mine svigerforældres sommerhushave ligger en mark, hvor vi gennem tiden har fundet en del fine flintgenstande fra stenalderen. Jeg har bl.a. fundet en skraber og Maja har fundet en flot stenønske.
Vi går næsten altid en tur på marken når det er muligt og i går var ingen undtagelse. Jeg får på et tidspunkt øje på en lyserød genstand i jorden og skulle lige til at sparke til den, da det går op for mig, at det var en grisetryne. Fy for den da!
I dag har pigerne og Birthe så (gen)fundet grisehovedet. Eller måske nærmere fundet endnu et, for dette lå umiddelbart et helt andet sted end det i går.
Gad vide hvordan det/de er endt der? Om hvem har gjort det? Og hvorfor?
Ulækkert er det i hvert fald.

Forårsfornemmelser

 

 

 

 

Rasmus og jeg tilbringer søndagen i sommerhuset. Alene. Ungerne er hos bedsteforældre i Slagelse og vi har derfor fornøjelsen af et par dage alene. Vi ankom i går aftes og tager hjem til huset i aften. Vores fridage bliver en blanding af praktik og fornøjelse, i morgen og tirsdag kommer der gulvmand i huset, så er det bedst at fortrække. Vi har et par kulturelle ting på programmet og skal vi ud og ose grej til huset. Sweet.
Sommerhushaven er i fuldt forårflor og her er, som sædvanligt, vidunderligt at være.

Unik soveværelseslampe

Et nyt hjem betyder også ofte at man starter på en frisk rent indretningsmæssigt. Vi er ret enige om, at vi gerne vil indrette os organisk om så må sige. Med elementer af egetræ, kobber, pels og masser af bøger samt ting fra naturen. Og alt muligt andet blandet oveni. Vores hjem er/ skal være et sammensurium af nyt og gammelt, købt og arvet, dyrt og billigt, klassisk og moderne, mainstream og unikt, Ikea og Illums Bolighus. Kort sagt, et personligt hjem, hvor tingene har en historie.
Som nu vores nye soveværelseslampe. Den startede med, at jeg faldt over en hætte i kobber til en helt almindelig fatning. Den kostede 80 kr og jeg blev nødt til at eje den selv om jeg ikke helt havde et formål til den endnu.
Jeg viste den til en ven og hun sagde at den kunne være fed med en sort stofledning og en stor glødepære.
En time på nettet senere havde jeg købt en meter sort stofledning til 29 kr samt en smuk, håndlavet globepære til 107 kr.
Jeg er blevet supertilfreds med resultatet og synes at lampen er meget smuk.
Og vores fetish med lysdæmpere kommer virkelig til sin ret med en sådan lampe (som forøvrigt er 60W).

Status på Öld

Ja, jeg blev så ikke færdig med den islandske cardigan Öld på en måned. Det er ikke fordi den er sværere at strikke end Tempelblomst (selv om opskriften er på engelsk OG behæftet med fejl), jeg har bare været flad.
Vi har stadig rygende travlt og med håndværkere på besøg hver anden dag, er der ikke meget tid til opladning. Så der har været mange korte aftener for mit vedkommende. Men nu lysner det på det. Påskeferien nærmer sig og er MEGET velkommen.