tirsdag den 15. april 2014

Fed fridag

I dag har vi haft en herlig fridag. Godt nok kom gulvmanden kl. 07 og vi var derfor tidligt oppe, men så får man da også mere ud af dagen.
Vejret var superflot, så vi tog Den Blå Bil og kørte med kalechen nede. Vi tog ind til København, hvor vi havde forskellige ærinder. Da de var overstået gik vi på Post & Telemuseets café og spise en lækker frokost med udsigt over hele København. Bagefter gik vi i Rundetårn, hvor vi så en unik udstilling med kunstneren Otto Frello. Vi var selvfølgelig også en tur på toppen og nød udsigten.
Aftensmaden bestod af sushi - noget vi kun får når ungerne ikke er hjemme.
Vi savner selvfølgelig tøserne, som da også kommer hjem i morgen. Men, det er sørme også rart at have lidt tid alene.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar