tirsdag den 22. april 2014

Væk med ovn, frem med terrasse

 
 
 
 
I går gav vi den en skalle i haven. Vi havde været til dejlig påskefrokost med overnatning i Korsør og havde lånt en mukkert med hjem. Vi gjorde også et stop i Bauhus på vejen hjem, hvor vi fik provianteret blomster til krukkerne og planter til drivhuset.
Og så gik vi i krig.
Vi havde en stor, grim ovn/ pejs stående på terrassen (glemte som sædvanligt at tage et billede af den i hel tilstand) som havde set bedre dage. Egentlig havde vi tænkt at restaurere den, men ved et nærmere blik måtte vi konstatere at den skulle væk. Det tog godt og vel 30 minutter med mukkerten (eller peacemakeren som min svorger kalder den) og så var den historie.
Vi fik også ordnet resten af terrassen, som blev så fin, at vi spiste aftensmad derude - med ild i bålstedet og det hele.
Drivhuset fik vi også køreklar med tomat- peberfrugt- og chiliplaneter samt krydderurten. Nu mangler vi blot at skaffe nogle agurkplanter. Sørme om vi ikke også fik fjernet et par m3 havedam. Rasmus og jeg skovlede løs en times tid og nåede forbløffende meget synes vi.
Alt i alt en rigtig god dag i haven (som bliver rigtig fin).

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar