onsdag den 7. maj 2014

Eurovision Semifinale del 1. 2014

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Ja, da vi vågnede tirsdag morgen troede, vi bestemt at det skulle vi se hjemmefra sofaen, men sørme om Maja og jeg ikke endte ude i B&W-hallerne og så det Live.
Der skete nemlig det, at Majas bedste venindes mor i går vandt fire billetter til showet og inviterede os med.
Hun ringede ved 15-tiden og så var det ellers om at få omarrangeret og planlagt i en fart.  Men det gik fint og ca. 18.15 tog vi S-toget til Hovedbanegården og skiftede til en af de mange busser, der kørte til Eurovision Island, som Refshaleøen hedder i disse dage. Det gik forbløffende nemt og smertefrit.
Vi kom hurtigt igennem billetkontrollen og fandt det sted vi skulle stå. Det viste sig at være lige ved siden af (som i en 1 meter ved siden af) Green Room området og det var rigtig sjovt at se "girafferne" tæt på. Her i blandt de russiske tvillinger - eller som Rasmus kalder dem - de russiske firlinger. På et tidspunkt stod vi lige mellem de russiske og ukrainske fans, det var lidt spøjst, men vi sørgede for at klappe lige meget af begge hold (vi buede ikke!).
B&W-hallerne var meget imponerende, i hvertfald indvendigt, hvor verdens største LEDskærm fyldte hele endevæggen bag scenen. De forskellige shows var meget flotte og der var mange gode sange. Vi stemte på Armenien, Sverige og Rusland (pigernes ønske) og alle tre gik videre.
Kl. 23-nul-dut sluttede showet og 11.000 mennesker gik ud i gåsegang. Vi var så heldige, at vi gik lige ind en HT-bus, der kørte os til Hovedbanegården. Her stod vi på et S-tog, der kørte med det samme. Så vi var altså hjemme ret hurtigt - hatten af for logistikfolkene.
Maja sov hos Selma om natten og de havde fået lov til at komme lidt senere i skole. Klasselæreren havde fuld forståelse for den store oplevelse pigerne havde haft. Og det var i sandhed en stor oplevelse!
I  København.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar