onsdag den 14. maj 2014

Luffer til lager

I går aftes blev jeg færdig med mine luffer. Og med det vejr, som vi (også) har haft i dag, har jeg næsten også lyst til at tage dem på.
Lufferne er strikket i Létt Lopi restegarn og er faktisk hurtigt strikket. Til gengæld var der en milliard ender at hæfte.
De to luffer er identiske, hvilket gør at de passer på begge hænder. Om det er smart ved jeg ikke, men det er ihvertfald nemmere at strikke.
Jeg er meget tilfreds med resultatet og kunne godt finde på at strikke flere, da jeg har meget Létt Lopi restegarn, som ellers er svært at få brugt.
Nu ryger lufferne på lager indtil vinteren melder sin ankomst.

Opskrift: Védís Jónsdottir fra bogen "Islandsk Strik" (2013)
Model: "Handtak" s. 113.
Størrelse: Dame
Garn: Létt Lopi - rester i alle regnbuens farver
Pind: strømpepinde 3 1/2 og 4 1/2
Tips: Jeg har ændret lidt i indtagningerne på selve luffen for at undgå at luffen bliver for spids. Jeg har taget ind på hver omgang når der er 12 m tilbage. (Jeg synes desuden der er divergens mellem beskrivelsen og diagrammet mht. indtagningerne? Jeg har her strikket efter beskrivelsen).
Jeg har desuden undladt p 13 og 14 på tommelen, da den ellers ville blive for lang.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar