torsdag den 17. juli 2014

Sejltur på Isefjorden

 
 
 
 
Sidste år købte min onkel Sven en fin, lille sejlbåd "Oracle", som han har haft mange gode ture i siden. I disse dage huserer han i det sjællandske farvande og fik i dag følgeskab af min far i Frederiksværk. De sejlede ned i Isefjorden og lagde til i den lille havn ved Hammer Bakker. Her mødte vi dem og var sørme så heldige at komme med på en sejltur. Pigerne fik lov til at styre og især Maja tog opgaven meget alvorligt.
Vi sejlede forbi vores sommerhusområde, "vores" badebro og passerede også den fine, gule kabeltrukne færge til Orø. Sjovt at se det hele fra søsiden.
Se, det var en god oplevelse vi ikke havde regnet med, da vi vågnede i morges.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar