lørdag den 13. september 2014

Aeronautisk dag

I søndags var der Aeronautisk Dag på flyvepladsen i Avedøre, som ligger få kilometer fra os. Da vi fra køkkenvinduet kunne se fire veteranfly flyve i formation over pladsen, cyklede vi fluks derhen. Avedøre Flyveplads er fra 1917 og er for de fleste nok gået i glemmebogen. Men, langs Amagermotorvejen på højre side for indadgående, lige inden man kører under Gl. Køge Landevejen, ligger Flyvepladsens landingsbane. Og ellers ligger der en del gamle røde hangarer på området. Til hverdag er der vist ikke den store aktivitet på pladsen, men Aeronautisk Dag er virkelig et trækplaster. Det er ganske gratis og man kan opleve veteranfly, modelfly og luftballoner tæt på. Og luftballoner endog meget tæt på, da de fyldte en gammel ballon med kold luft og inviterede publikum en tur ind i ballonen. Det var en super oplevelse. Ellers så vi fladskærmsudspring og ungerne hoppede i trampolin og satte sig ind i en helikopter.
Aeronautisk Dag kan helt klart anbefales (og vi kan gi' kaffen bagefter).

2 kommentarer:

  1. Kun godt tænke mig at se et fladskærmsudspring? Var det med et 40 tommrrs?:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fanden tag Apples autocorrect!!! 💀

      Slet