torsdag den 11. september 2014

Barcelona med kollegerne

Tirsdag eftermiddag fløj Salgsafdelingen til Barcelona.
Vi bor på en stort hotel lidt udenfor centrum.
I går startede vi med en udflugt til Spaniens største seværdighed La Sagrada Familia. Katadralen er påbegyndt i 1882 og de bygger stadig.
Efter en hyggelig frokost i den gamle bydel stod den på 3 timers Segway tur med guide rundt i centrum.
Vi fik en masse spændende ting at høre og oplevede klart ting, som vi ikke ellers ville have bemærket.
Gamle romerske mure, 800 år gamle fontæner og en masse info om bygninger og byplanlægning. Det var meget tydeligt at byens afholdelse af OL i 1992, har betydet store investeringer i havneområdet og infrastrukturen.
Vejret er heldigvis med os. 31 grader C og ikke en sky på himlen.
Tapas om eftermiddagen på er anbefalet sted var en meget autentisk og positiv oplevelse.
Aftensmaden blev indtaget på en restaurant, hvor en masse kendte sportsfolk er kommet gennem tiderne. Vores egen Michael Laudrup var såmænd også fotograferet med indehaveren.
Høj stemning på vej tilbage til hotellet betød en omvej med metroen. 4 af os glemte at stå af! På trods af vinken og viften opdagede vi ingenting. En barmhjertig kollega sprang på toget igen og fik på den måde guidet hjem efter et par ekstra togskift.
I dag er det Catalansk helligdag med en masse selvstændighedsdemonstrationer osv.
Vi har planer om blandt andet en tur med svævebanen til Montjuic i dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar