torsdag den 4. september 2014

Om hvordan Daniel Agger giver sushimiddag til mig

Ja, hvordan hænger det nu sammen?
Jo, for noget tid siden gik der rygter på Facebooks vandrør om, at Daniel Agger var på vej til Brøndby IF. Det nævnte jeg for Rasmus. Han fnøs, og sagde, at det var for langt ude.
I lørdags intensiveredes rygterne så på diverse medier og jeg nævnte igen, at Daniel nok var på vej til Brøndby. Rasmus fnøs endnu højere og kaldte mig tilmed naiv. "Manden tjener 1 million kr om ugen selv ved at sidde på bænken i Liverpool". "Jo, men han er Vestegnsdreng og derfor lokal-loyal" prøvede jeg at fremhæve. "Du er naiv" sagde Rasmus igen.
Jeg foreslog derfor et væddemål. Taberen skulle arrangere en middag på Sticks n´ Sushi på toppen af Tivolihotellet med børnepasning og det hele (vi har fællesøkonomi ellers ville regningen også tilfalde taberen...). Han indvilgede straks skråsikker som han var.
Meeeen, søndag morgen var det et faktum: Daniel Agger har skrevet en to årig kontrakt med Brøndby IF og Mor her har en sushimiddag til gode.
Tillykke (og tak) til Daniel og Brøndby IF. Og til mig, for jeg elsker sushi...
Hvornår skal vi afsted skat?

Jeg er sgu da ikke helt dum, læs lige artiklen her:


Ingen kommentarer:

Send en kommentar