mandag den 8. september 2014

Sølvbryllup i Oslo

 
 
 
 
 
 
 
Vi er lidt bagud mht. blogindlæg i øjeblikket - vi har sindsygt meget om ørene både planlagt og aldeles ikke-planlagt - men her er et indlæg om hvad vi oplevede sidste weekend.
Vi var simpelthen til sølvbryllup i Oslo. Det var min Au-Pair "forældre" Heidi og Widar der havde været så søde at invitere os med til deres store dag.
Min mor passede ungerne hjemme hos os og så fløj Rasmus og jeg til Oslo lørdag formiddag. Vi tilbragt dagen i Oslo med at shoppe (jo jo), hygge os og spise god mad. Vi elsker begge to Oslo og kender efterhånden byen som vores egen bukselomme.
Sidst på eftermiddagen tog vi færgen til Bygdøy hvor sølvbrudeparret bor. De var i fuld gang med forberedelserne til festen, som skulle holdes hjemme.
Vi forduftede ned i kælderen, hvor vi skulle bo (på mit gamle værelse) iført gummisko og jeans og kom op en en time senere iført festtøj.
Der var i alt 80 gæster fra nær og fjern og vi havde en festlig aften med superlækker mad, taler og sange.
Det var en helt exceptionel god oplevelse som vi nød meget.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar