tirsdag den 18. november 2014

Mindeord

Vi mødtes første gang en iskold januardag i 2013, lige efter en bisættelse på Vesterbro for at det ikke skal være løgn.
Det virkede helt vanvittigt at indlemme dig i familien på det tidspunkt, da du helt klart er bedst til sol og sommer. Du protesterede da også lidt, men med hjem kom du.
Du blev hurtigt et skattet medlem af familien og både børn og voksne satte stor pris på dig. Du tiltrak dig ofte beundrende blikke og er sågar blevet kaldt en "sportsmodel" af en rar nabo.
Selv om du var en aldrende dame, var du en ung frøken i selskab med Veteranerne som vi i flere år fik lov at følges med på ture i det nordsjællandske udelukkende pga. dig og den glæde du kunne bidrage en børnefamilie med.
En af højdepunkterne i din karriere var, da du havde en stor rolle i Anni og Johns bryllup i 2013. Du så så flot ud, pyntet med tyl og roser.
Men, mest af alt har du været en trofast følgesvend igennem vores hverdag igennem næsten to år. Du har eskorteret os til og fra sommerhuset utallige gange og givet os mange herlige ture ud i det blå.
I det sidste lange stykke tid har du været min faste makker til og fra job, i al slags vejr.
Selv om du for det meste har haft et jernhelbred, har du også haft dine udfordringer. Og, din sidste skavank har desværre gjort, at vi har måttet tage afsked med dig.
Vi har været utroligt glade for den tid vi har haft sammen og ønsker dig alt det bedste på din videre færd sammen med en ny familie. Rygtet vil vide, at du måske igen skal være med til bryllupper. Måske ses vi igen en dag. Jeg vil kigge efter dig i gadebilledet.
Farvel "Blå".

(Og goddag til offentlig transport til Sus... *#@/&"...)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar