søndag den 18. januar 2015

Gåtur i det grønne

For ikke at synke helt ned i sofaen, besluttede vi os for at gå en tur her til formiddag. Vi gik først ned til en lille nærliggende sø, som i virkeligheden er et regnvandsreservoir. Og man kunne da også tydeligt se på vandstanden, at der er kommet store mængder nedbør på det sidste.
Det egentlige mål for vores tur var at se til vores Geocache. Den ligger ca. 20 minutters gang fra vores sommerhus. På turen derned så vi et egern, tre rådyr, en hare og en rovfugl. Ikke just et hverdagssyn for os byboere.
Geocachen havde det fint og indholdet var tørt og intakt. Vi er spændte på, om cachen bliver velbesøgt til foråret og sommeren.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar