lørdag den 28. februar 2015

Cheesecake

Cheesecake - ostekage, det er i den grad et stykke bagværk der kan skille vandene. Hvorfår forstår jeg egentlig ikke. Det er jo ikke "Gammelost" der er i kagen. Det er flødeost rørt op med sukker. Kagen smager ikke det fjerneste af ost synes jeg. Den har blot en let syrlig smag, der komplimenterer kiksebunden og frugtgeléen på toppen.
Ja, jeg elsker altså cheesecake og har selv bagt en to gange. Til min fødselsdag for nyligt og til en hyggeaften med kollegaer i går. Jeg har fundet en rigtig god og nem opskrift fra Mad & Bolig.
I min version har undladt hindbær og har desuden ikke brugt så meget kanel i bunden. Til gengæld har jeg tilsat vanillesukker.

Cheesecake:
Tip! En cheesecake har godt af at stå i køleskabet natten over.

Kiksebund:
250 g Digestivekiks
125 g smør
1 tsk. stødt kanel
En springform (ca. 22 cm i diameter)

Sådan laver du kiksebunden:

Tænd ovnen på 175°.
Læg kiksene i en frysepose, og knus dem ved at banke på posen med en grydeske eller med en knyttet hånd. Du kan også bruge en blender.
Smelt smørret ved svag varme, og rør det sammen med de knuste kiks.
Tryk kiksemassen ud i bunden af springformen.
Sørg for, at overfladen og især kanten er pænt lige.
Bag kiksebunden i ovnen i 10 minutter. Lad den køle helt af i formen.
Flødeostecreme:
3 blade husblas
400 g flødeost naturel
100 g flormelis
2 tsk. fintrevet skal fra 1 limefrugt, usprøjtet
2½ dl piskefløde

Sådan laver du flødeostecremen:

Læg husblassen i en stor skål koldt vand i 10 minutter.
Pisk flødeost, flormelis og fintrevet limeskal sammen i en stor skål.
Pisk fløden til blødt flødeskum i en anden skål. Læg den udblødte husblas i en lille gryde med det vand, som hænger ved. Smelt husblassen over vandbad eller ved meget svag varme direkte på komfuret, uden at det bobler eller koger.
Rør 4-5 spsk. flødeskum sammen med den smeltede husblas, brug fx en dejskraber. Vend resten af flødeskummet sammen med flødeostecremen.
Vend til sidst husblas-fløde-blandingen hurtigt sammen med flødeostecremen.
Fordel cremen oven på kiksebunden i springformen, og vip springformen lidt i forskellige retninger, så overfladen bliver glat. Stil cheesecaken i køleskabet i ca. 2 timer, så flødeostecremen stivner.
Ribsgelé:
1 glas ribsgelé
400 g friske hindbær

Sådan gør du: Smelt ribsgeleen i en gryde ved svag varme. Den skal bare være smeltet, ikke brandvarm. Hæld den smeltede ribsgelé ud på den stivnede cheesecake, og drej med det samme springformen rundt med hænderne, så den varme gelé fordeles jævnt ud over hele overfladen.

Sæt hurtigt hindbærrene tæt sammen i den varme gelé, inden den når at stivne helt.
Skal kagen først serveres senere, skal den opbevares i køleskabet.

fredag den 27. februar 2015

Anderledes anhængertræk(dut)

I går aftes hæklede jeg mig et betræk til en anhængertræk-dut (hvad hedder sådan en egentlig mon?). Du ved, det er sådan en helt almindelig sort plasticdut til ca. 15 kr til at putte på anhængertrækkrogen.
Jeg har set flere hæklede versioner på nettet og fik lyst til at lave min egen version.
Jeg hæklede først et betræk i dobbelt bomuldsgarn på pind nr. 3. Bare fastmasker derudad. Den grønne farve blev udslagsgivende for, at det blev til en frø. Jeg havde også overvejet at lave en masse blomster og måske en bi. Men det blev altså en frø. Eller måske en Kajkage?
Selve betrækket er limet på "dutten" og så har jeg syet to hæklede snore på, så jeg kan binde den fast til anhængertrækket. Just in case. Det må holde så længe det kan.
Næste gang kunne jeg finde på at hækle en flødebolle med kokus.

torsdag den 26. februar 2015

Skønne fødselsdagsgaver




Ja, dette blogindlæg er udgivet med små to ugers forsinkelse. Jeg sad og skrev på det, da vi fik nyheden og Dans død. Derefter virkede det fuldstændig ligegyldigt og jeg skrottede det derfor. Det er stadigt ligegyldigt i forhold til Dans død, men som også Statsministeren sagde: hverdagen kommer igen - og det skal den også.
For mit eget vedkommende betød Dans begravelse en ende på den følelse af uvirkelighed jeg gik rundt med. En begravelse er jo et meget håndgribeligt punktum. Så er vedkommende vitterlig død og kommer IKKE tilbage. Det må være forfærdeligt at være pårørende til en formodet omkommet, som man ikke kan sige fysisk farvel tid. Der må altid være et lille håb om gensyn.
Ud over begravelsen, fik vi også lejlighed til endnu engang at vise Dans forældre vores deltagelse. I jødedommen er der tradition for at de allernærmeste efterladte "sidder shiva" i syv dage efter begravelsen. I denne periode er det muligt for venner, bekendte, medlemmer af menigheden m.v. at komme forbi og vise deres deltagelse. Det gjorde vi også. Vi blev kun kort, men det var godt at se, at de var omgivet af så mange omsorgsfulde mennesker. 
Jeg synes, at jeg har lært enormt meget af dette forløb. Den vigtigste lektion har nok været, at man ikke skal være bange for at tage kontakt til folk, der har været ude for noget grimt. 
Nå, det var jo egentligt mine fine fødselsdagsgaver jeg vil skrive om og ikke mindst sige tak for.
Jeg har lavet en lille billedkompilation, der viser hvor begavet jeg blev med både kort, blomster og skønne gaver. Den gule buket tulipaner, som jeg fik af Rasmus, lagde vi forøvrigt foran synagogen i Krystalgade dagen efter min fødselsdag.

Godt med hjemmestrik

 
Det slog mig her til morgen, at jeg havde fået iført mig en del hjemmestrik i dag. Jeg har min islandske cardigan "Öld" på, mit tørklæde i bladmønster og varme vanter, "Handtak" hedder de, og er også strikket i islandsk garn.
Hjemmestrik luner egentlig på flere måder idet det er en varm fornemmelse at bruge de ting i praksis, som man har brugt maaange timer på at fremstille.
Jeg bliver også ofte benovet over, hvad man kan fremstille med to pinde og en tråd.
 
ALL YOU KNIT IS LOVE!

mandag den 23. februar 2015

Crazy uge

Jo, der er gang i butikken i en børnefamilie anno 2015. Derfor er vi også nødt til at styre gesjæften via en kalender. Ja, faktisk to. Vi har en Googlekalender, hvor alle aktiviteter bliver skrevet ind i. Står det ikke dér, findes det ikke. Det er desuden efter først til mølle-princippet - eller, laver du dobbeltbooking, finder du selv pasning.
Vi har også måtte anskaffe os en tavle, hvor vi skriver vores aktiviteter på en uge ad gangen. Der var simpelthen for mange glemte biblioteksbøger og gymnastiktøj før det. Ikke godt.
Nu er det dejligt visuelt og vi tjekker tavlen hver morgen.
Denne uge er ret crazy og faktisk, mens jeg har skriblet dette blogindlæg, er endnu to aftaler føjet til kalenderen.
Men, altså alt er jo frivilligt og jeg nyder, at ungerne er blevet så store at vi har fået en del af vores fritidsliv tilbage.

søndag den 22. februar 2015

Smuk morgen i Havnen

Jeg havde sat vækkeuret til kl. 7 her til morgen og stod op for at tage i Havnen for at bade. Da jeg måtte skabe is af på bilen vidste jeg, at det ville blive en "frisk" tur.
Men sikke en smuk solopgang der mødte os. Så kan man man ikke blive andet end glad i låget.
Så af med tøjet, på med en lille buks, badesko og -kåbe og så ellers i baljen. Derefter 15 minutter i sauna, så atter en tur i vandet, sauna igen og så en sidste tur i vandet. SÅ er man klar til søndagen.
Ud over at være en skøn fysisk oplevelse, så er det at vinterbade også mægtigt hyggeligt og socialt. I dag opdagede jeg, at jeg havde siddet i sauna med min nye bagbo, som vi ikke har mødt for.
Joh, saunaen er en slags "golfbane". Der kan man møde mange forskellige mennesker, høj som lav. I saunaen er alle lige.
Jeg elsker det!

onsdag den 18. februar 2015

Et smukt farvel


I skrivende øjeblik sidder jeg lunt og godt i min gyngestol i udestuen. Jeg nyder en kop kaffe og varmen fra brændeovnen.
Jeg sad præcis på samme måde i søndags da vi fandt ud af, at det var Dan der var død.
I dag er Dan blevet begravet. Rasmus og jeg deltog sammen med mange, mange hundrede andre mennesker. Begravelsen fandt sted på Mosaisk Begravelsesplads på Ydre Vesterbro. Der deltog folk fra nær og fjern i bogstaveligste forstand. Vi stod sammen med andre naboer fra vores gamle vej og der var tydeligvis tilrejsende fra Israel og andre fjerne egne. Statsministeren, Justitsministeren samt andre politikere repræsenterede det officielle Danmark.
Der blev holdt flere fine og rørende taler for Dan, bl.a. af tidligere Overrabbiner Bent Lexner, der har kendt Dan siden han var et par dage gammel. Det var også Overrabbineren der, sammen med politiet, meddelte Dans forældre den tragiske nyhed lørdag nat.
Det var en smuk oplevelse at overvære en jødisk begravelse og Dan blev begravet på en smuk plads lige ved siden af mindesmærket for de omkomne fra Theresienstadt.
Jeg må dog sige, kald mig naiv, at jeg var chokeret over antallet af bevæbnede politifolk og andre uniformerede mænd. Det var simpelthen helt vildt og jeg blev noget betuttet.
Efter begravelsen hilste vi på familien og gav dem et ordentligt knus.
Rasmus og jeg er enige om, at Dan aldrig vil blive glemt.
Jeg vil fremhæve et citat af Dan, som står nævnt på hans mindeside www.danuzan.com

Modet til godhed
Det onde kan aldrig overvindes ved magt, det kan overkommes ved godhed mellem mennesker alene. Det er det eneste håb for menneskeheden og vor klode.

tirsdag den 17. februar 2015

Afmagtsfølelse
















Det der skete med Dan (og naturligvis også med de andre ramte) fylder rigtig meget hos os kan vi mærke. Måske også mere end vi lige havde forventet. For godt nok kendte vi Dan og hans familie personligt, men vi var jo hverken familie eller nære venner. Men alligevel. Vi boede få meter fra Dan og hans familie gennem 10 år og havde et godt og hyggeligt naboskab.
Men det er noget mere og andet. 
Det er følelsen af at sidde hos en mor og far, hvis barn er død. Og ikke bare død, myrdet. Det er jo alle forældres store skræk gennem hele livet, at miste et barn. 
Det er visheden om, at en ung mand er blevet myrdet på formentlig på baggrund af religiøse motiver. Det er frygten for at vores samfund som vi kender det vil ændre sig til det værre. 
I bund og grund er det nok en følelse af afmagt, en følelse som er svær at håndtere og vi har konstant billeder af Dan og hans familie på nethinden. 
I går fik jeg afløb for noget af min indebrændthed ved at give den gas på sandsækkene i bokseklubben. Derefter tog jeg ned til vinterbadeklubben og hoppede et par ture i havnen og en gang i en 95 grader varm sauna. 
Det gjorde godt.

søndag den 15. februar 2015

Dan er død

Vi er i fuldstændig chok og rystede i vores grundvold. Gårsdagens og nattens hændelser, med drabet af to civile samt adskillige sårede politifolk, har sneget sig helt ind under huden på os. Den 37 årige mand der blev skudt foran synagogen i Krystalgade, var vores nabo gennem 10 år. Dan.
Vi fatter det ikke. Dan er død. Tårnhøje, bomstærke, men blide og rare Dan, som vi har haft mange snakke med over hækken, på gaden og i S-toget på vej til arbejde.
Dan var jævnaldrende med os. Han var uddannet cand.polit, men havde svært ved at få fodfæste på et fagrelevant arbejdsmarked, ligesom mig sagde arkæologen. Det havde vi en del samtaler om.
Rasmus frygtede allerede morges, at det kunne være Dan, da han vidste at Dan af og til arbejdede som vagt og havde tilknytning til synagogen.
Da navnet så blev offentliggjort for et par timer siden, brød vi sammen i tårer. Vi gik derefter spontant hjem til hans forældre for at støtte og stå sammen. Jeg tror, at det er det vi alle må gøre for at bekæmpe fanatiske galninge, organiserede eller ej. AT STÅ SAMMEN - side ved side uagtet trosretning, hudfarve og politisk standpunkt.
Som Dans far sagde: "Vi skal være her alle sammen - det her er ikke vejen frem".
עליו השלום

fredag den 13. februar 2015

For 100 kr. genbrug

Ja, så er det nok ikke svært at regne ud hvor vi har været.
Vi var på Skibby Genbrugsplads i går. Vi har vist aldrig været derude en torsdag før, det kunne vi denne gang, da vi holder et par dages vinterferie i sommerhuset.
Vi købte som sædvanligt en del: otte John Grisham bøger til min svoger samt et par andre bøger. Vi fandt et par DVD film samt nogle fine spil: Scrabble, Kastegris og to sæt spillekort (som Maja havde efterlyst). Til ungerne købte vi en discokugle, en pakke klistermærker, to pakker figurballoner, selvlysende stjerner og planeter samt en Paddington bamse (Mille og jeg har lige været inde og se Paddingtonfilmen i biffen).
Derudover købte vi en isspand og nogle serveringsskeer til sommerhuset, samt en del nogle ting vi har på indkøbslisten: en isske af en kraftig kvalitet, et strygestål (fra DDR!), en kaffeske, et Fransk Hotdog spyd (jeg vil bage nogle Fransk Hotdog brød selv, har jeg tænkt) samt nogle gedigne ølkrus bare for sjov.
Denne gang havde vi forøvrigt også en pose med ting med til Genbrugsbutikken. Bl.a. en stor bil, som Mille så en lille pige købe.
Det er morsomt at tænke på, at ting kan få nyt liv hos nye ejere.
Det nyder vi godt af for en billig penge synes vi.

torsdag den 12. februar 2015

Optrævling

Jeg har følt mig nødsaget til at pille mit Bøvertun-projekt op. Jeg havde vel strikket en 15-20 cm da jeg måtte erkende at noget var uløseligt galt. Lort os'!
Der er i sådanne situationer kun to muligheder: skraldespanden eller optrævling. Selv om jeg havde mægtig lyst til mulighed nr. 1, tog jeg mig sammen og trævlede strikketøjet op til ribkanten og begyndte på ny derfra.
Mit problem består i, at opskriften er mangelfuld (synes jeg) og, så er mine strikkeevner også max udfordret med dette projekt. Tillige med det er garnet svært at strikke med.
Men, min Møller Jensen'ske stædighed skal nok få mig igennem denne Bøvertun-kofte. SGU!

onsdag den 11. februar 2015

Ellevine Kirstine Rahr 1930-2015

Natten til Lørdag d. 31. Januar 2015 døde min mormor. Hun sov stille ind i sengen på det plejehjem, hvor hun har boet de sidste par år pga. af en fremskredne demens.
På mange måder havde vi allerede mistet hende for længe siden, da hun ikke kunne kende os mere. Desuden var hun stort set aldrig vågen og krævede fuld pleje til alt.
Så, hvor trist det selvfølgelig altid er at miste et familiemedlem, var det det fint nok at hun fik fred.
Begravelse fandt sted fra Seem Kirke, hvor hun blev begravet ved siden af min morfar, som hun var gift med i henved 60 år. Min morfar døde i 2011.
Efter begravelsen tog vi på Weiss Stue i Ribe og drak kaffe. Efter kaffen kørte hele familien tilbage til kirken, hvor vi så de mange fine blomster, som var kommet fra nær og fjern til Ellevine.
Vi kørte derefter et smut til Varminglund, hvor mine bedsteforældre boede hele deres voksenliv. Nu er der bygget et nyt hus på grunden, men det gamle hønsehus står stadig tilbage. Det samme gør alle barndommens ferieminder.
På vej tilbage til Ribe fik vi øje på en flok stære på den flotte aftenhimmel. De fløj i den velkendte "Sort Sol" formation og det kunne vi kjøbenhavnere ikke stå for, så vi kørte nærmere. Det er forøvrigt meget tidligt på året for Sort Sol. Det var simpelthen SÅ flot et syn. Små flokke af stære sluttede sig konstant til den stadigt voksende store flok, indtil de pludseligt alle slog ned i en gruppe nåletræer. Showet var slut og vi kørte til Hotel Backhaus i Ribe, hvor familien ventede. Her spiste vi aftensmad og hyggede os sammen.
Det giver mig en enorm slægtsfølelse at være sammen med familien ved disse ellers triste lejligheder. Familie er vigtig og vi fik sammen sagt farvel til Ellevine på en fin måde.

Vi fik taget en video af vores Sort Sol oplevelse, som du kan se her:

http://youtu.be/uAxz587lSmc

søndag den 8. februar 2015

torsdag den 5. februar 2015

Hop i havnen...

Ja, det gjorde jeg sgu her til aften! Helt bogstaveligt talt som i, at jeg har været i vandet i Hvidovre Havn.
Jeg har i flere år talt om, at jeg godt kunne tænke mig at prøve at vinterbade. Men hvor, hvordan, hvornår og med hvem har altid sat en stopper for idéen. Altså indtil for nylig, hvor jeg faldt over "Hvidovre Vinterbadere". En relativt nystartet forening, der stadig hverver medlemmer. En kort mail muliggjorde en guidet prøvetur her torsdag aften. Jeg har haft sommerfugle i maven i flere dage og gav mig selv en ordentlig peptalk i bilen på vej der ned.
Men jeg gjorde det sgu! Ikke én, ikke to, men hele tre gange endda! Med 15 minutters saunatur i mellem. Og det var skønt siger jeg jer! Og det skal jeg igen.
Vil du med?