tirsdag den 17. februar 2015

Afmagtsfølelse
















Det der skete med Dan (og naturligvis også med de andre ramte) fylder rigtig meget hos os kan vi mærke. Måske også mere end vi lige havde forventet. For godt nok kendte vi Dan og hans familie personligt, men vi var jo hverken familie eller nære venner. Men alligevel. Vi boede få meter fra Dan og hans familie gennem 10 år og havde et godt og hyggeligt naboskab.
Men det er noget mere og andet. 
Det er følelsen af at sidde hos en mor og far, hvis barn er død. Og ikke bare død, myrdet. Det er jo alle forældres store skræk gennem hele livet, at miste et barn. 
Det er visheden om, at en ung mand er blevet myrdet på formentlig på baggrund af religiøse motiver. Det er frygten for at vores samfund som vi kender det vil ændre sig til det værre. 
I bund og grund er det nok en følelse af afmagt, en følelse som er svær at håndtere og vi har konstant billeder af Dan og hans familie på nethinden. 
I går fik jeg afløb for noget af min indebrændthed ved at give den gas på sandsækkene i bokseklubben. Derefter tog jeg ned til vinterbadeklubben og hoppede et par ture i havnen og en gang i en 95 grader varm sauna. 
Det gjorde godt.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar