torsdag den 26. februar 2015

Skønne fødselsdagsgaver




Ja, dette blogindlæg er udgivet med små to ugers forsinkelse. Jeg sad og skrev på det, da vi fik nyheden og Dans død. Derefter virkede det fuldstændig ligegyldigt og jeg skrottede det derfor. Det er stadigt ligegyldigt i forhold til Dans død, men som også Statsministeren sagde: hverdagen kommer igen - og det skal den også.
For mit eget vedkommende betød Dans begravelse en ende på den følelse af uvirkelighed jeg gik rundt med. En begravelse er jo et meget håndgribeligt punktum. Så er vedkommende vitterlig død og kommer IKKE tilbage. Det må være forfærdeligt at være pårørende til en formodet omkommet, som man ikke kan sige fysisk farvel tid. Der må altid være et lille håb om gensyn.
Ud over begravelsen, fik vi også lejlighed til endnu engang at vise Dans forældre vores deltagelse. I jødedommen er der tradition for at de allernærmeste efterladte "sidder shiva" i syv dage efter begravelsen. I denne periode er det muligt for venner, bekendte, medlemmer af menigheden m.v. at komme forbi og vise deres deltagelse. Det gjorde vi også. Vi blev kun kort, men det var godt at se, at de var omgivet af så mange omsorgsfulde mennesker. 
Jeg synes, at jeg har lært enormt meget af dette forløb. Den vigtigste lektion har nok været, at man ikke skal være bange for at tage kontakt til folk, der har været ude for noget grimt. 
Nå, det var jo egentligt mine fine fødselsdagsgaver jeg vil skrive om og ikke mindst sige tak for.
Jeg har lavet en lille billedkompilation, der viser hvor begavet jeg blev med både kort, blomster og skønne gaver. Den gule buket tulipaner, som jeg fik af Rasmus, lagde vi forøvrigt foran synagogen i Krystalgade dagen efter min fødselsdag.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar