lørdag den 25. april 2015

Mod solnedgangen

I går kørte vi forholdsvist sent i sommerhus. Jeg skulle ud at spise med gamle kollegaer kl. 17 på Frederiksberg. Rasmus og pigerne hentede mig kl. 19.30 og så gik turen mod Hornsherred. Det var en utrolig smuk aften og det må have været en fantastisk oplevelse at se Sjælland fra den luftballon vi kørte forbi.
Da vi nåede Sommerbyen kørte vi ned til Verdens Ende og nød solnedgangen bag Orø.
Efter ankomsten til sommerhuset fik vi hurtigt pakket ud, tændt op i brændeovnen, brygget kaffe og fundet fredagsslikken frem. Vi startede med at se film, men Rasmus og Mille var mere optagede af iPads, jeg strikkede og kreative Maja syslede med saks og papir. Så vi slukkede tv'et og hørte i stedet Kim Larsens "Forklædt som voksen" og Sebastians "Skatteøen". SÅ hyggeligt.
Klokken blev næsten 23.30 inden vi alle fire gik til ro i vores hyggelige anneks.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar