søndag den 31. maj 2015

Kjoleshopping

I dag har jeg været på shopping. Maja var så sød at tage med, selv om hun var klar over at vi nok skulle i mange butikker og mange prøverum. Vi har mange indkøbscentre at vælge i mellem, men vi prøvede noget nyt og kørte til Spinderiet i Valby.
Jeg har på det sidste været til en del møder og undervisning hos et firma, der har kontorer midt inde i Spinderiet. Herfra kunne jeg fornemme, at det var et fint lille center, hvor jeg godt kunne tænke mig at bruge et par timer.
Vi parkerede i P-kælderen og besøgte den ene fine butik efter den anden. Med jævne mellemrum gik vi ned i bilen med fyldte poser.
Vi spiste også en lækker frokost på en café i centeret.
Jeg kom hjem med ikke mindre end seks fine kjoler. Jeg går stort set altid i kjoler og syntes at jeg trængte til et par nye til samlingen.
Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke er til de vilde farver. Jeg holder mig som regel til sort/grå/hvid i forskellige kombinationer. Jeg forsøger så at peppe det lidt op med farverige tørklæder.
Jeg kunne se, at en af sæsonens modefarver er abrikos/koral/laksefarvet. Det er uden tvivl flot på piger med kulør, men ikke på blege mig. Men måske et tørklæde?
Jeg kan godt anbefale Spinderiet. Der var mange fine dametøjsforretninger. Jeg må indrømme, at jeg ikke bemærkede hvordan det så ud på herretøjssiden.
Nu må det godt blive sommer så jeg kan bruge mine nye kjoler.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar