onsdag den 1. juli 2015

Dalby Huse Strand

I dag har vi været på halvdagsudflugt til stranden. Da "vores egen" strand er en stenstrand googlede vi efter en sandstrand i nærheden.
Vi faldt over Dalby Huse Strand, som ligger udenfor Dalby Huse som ligger udenfor Dalby, som er en landsby med lidt over 300 indbyggere, der ligger knapt 9 km fra vores sommerhus.
Vi pakkede badetøj, mad og drikke, gummibåd, strandstole og hvad der ellers passer sig til en dag på stranden. Da vi kom derhen, viste det sig, at selve sandstranden var en stor sandbanke et stykke ude i vandet. Her lå der allerede en del andre mennesker. Så, vi vadede derud med al vores grej og lavede en lejr. Vandet var lavt og lunt med den fineste sandbund. Nord for sandbanken var der dybt vand passende til en ordentlig dukkert.
Vi var der vel en tre timer inden vi vadede tilbage igen. Vi handlede i Brugsen i Dalby på vej hjem. Den lokale bondemand skulle også handle og parkerede sin kæmpe mejetærsker (eller noget) på p-pladsen. "Så ved man da at man er kommet på landet" sagde Rasmus. "Nå, det kommer du måske ikke så tit" svarede bondemanden med et glimt i øjet.
Nu sidder vi hjemme på hvert vores skyggefulde sted og venter på at grillen bliver klar.
Det er SÅ fedt at have sommerferie!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar