mandag den 13. juli 2015

Flere urtepotte-hoveder

Jeg har ledt efter disse urtepotte-hoveder i flere år og nu har jeg været så heldig at finde tre på et par måneder. Først et lille urtepotte-hoved til én krone på et loppemarked på Hvidovre Havn og senest to hoveder for i alt 20 kroner på et loppemarked i Venslev.
Når jeg sammenligner de tre hoveder, kan jeg se, at de to fra Venslev umiddelbart er finere udført og i bedre kvalitet end det fra Hvidovre.
Desuden har de numre i bunden. På den store: 2951 og på den mindre: 2052.
Hvad det betyder og om det betyder noget ved jeg ikke, men det betyder (!) ikke noget for mig. For jeg synes de er superfine og søde. Og jeg er meget glad for mine urtepottehoveder, som har kostet mig i alt 21 kroner.
Nu skal jeg bare finde nogle planter til de nye hoveder og et sted, hvor de alle tre kan stå sammen.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar