lørdag den 18. juli 2015

Torsdagstur til Tivoli

I torsdags tog vi i Tivoli. Sidste år havde vi en fantastisk dag i Tivoli og det havde vi lyst til igen.
Jeg pakkede en fornuftig madpakke og så tog vi S-toget til Hovedbanegården og stod foran Tivoli kl. 11. Vi købte turpas og startede med at leje en bagageboks til al vores habengut. Det kan godt anbefales, det koster 30 kr og så kan du have boksen hele dagen og låse dig løbende ud og ind.
Vores første forlystelse var Himmelskibet. Endelig er Mille blevet høj nok til at prøve den. Puh ha, den er godt nok angstfremkaldende.
Derefter gik vi ellers fra forlystelse til forlystelse den ene vildere end den anden. Maja og Rasmus var sågar i Det Gyldne Tårn hele to gange.
Sidste år var vi i Tivoli i ti timer og det slog vi faktisk i år med et besøg på hele 11 timer. Vi tog nemlig først hjem omkring kl. 22. Men sikke en herlig dag i skønne Tivoli.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar