søndag den 27. september 2015

Fantastisk weekend

Vi har simpelthen haft den mest fantastiske weekend! Vi startede den med at køre i sommerhus fredag efter arbejde. Her hyggede vi os med fredagsslik, drinks og TV. Lørdag sov vi længe og kørte så på Skibby Genbrugsplads og et par andre genbrugsforretninger. Ikke de vilde fund denne gang desværre.
Resten af lørdagen drev vi den af med undtagelse af Rasmus, der fik slået græsset. Vi havde egentlig planlagt at køre hjem lørdag aften pga. planer i Hvidovre søndag formiddag, men det blev enstemmigt vedtaget at blive deroppe.
Vi stod så tidligt op søndag morgen, så vi kunne komme tids nok hjem til at få Mille til fødselsdag kl. 11 og Maja til Legeaftale 11.15.
Rasmus fik ordnet en masse udendørs, bl.a. slået græsset (!) mens jeg tullede rund indendørs. Jeg har så småt smidt den ene krykke og kan således bedre komme frem.
Vi grillede aftensmaden på vores fantastiske gasgrill og så foreslog Maja at vi skulle køre ud og få en is til dessert.
Hvorfor ikke? Vi slog taget ned på Audien og kørte ud til Ismageriet på Kongelundsvejen og fik lækker, lækker is. Derefter cruisede vi hjemad gennem byen og så hvordan fuldmånen steg op over Kongens København.
Rasmus og jeg sluttede aftenen i sofaen, hvor vi så det første afsnit af "Broen III". Jeg er meget begejstret for "Nordic Noir" og synes at vi kan være stolte af vores dramaserier og film tilhørende den genré.
Nu er vækkeuret sat til klokken meget tidligt, for vi skal op og se måneformørkelsen. En helt speciel afslutning på en helt fantastisk weekend.

Garnterrorist

Edda er vist mere interesseret i, at jeg skal kæle med hende i stedet for at strikke...

Party Lace Scarf




Her den sidste uges tid har jeg haft et let og luftigt projekt på pindene. Nemlig et "Party Lace Scarf" som jeg købte materialer til i Påsken, da min mor og jeg var i Dublin.
Vi besøgte garnforretningen This is Knit, hvor jeg købte et utroligt lækkert mohair- og silkegarn i en smuk grøn farve. Jeg valgte den grønne farve, da den jo symboliserer Irland. Opskriften på tørklædet stammer fra forretningens hjemmeside og jeg måtte lige bruge en times tid på at oversætte den fra engelsk til dansk.
Mønstret er et simpelt hulmønster, hvor man i bund og grund gentager de samme fire rækker om og om igen.
I begge ender er der strikket 19 små, fine Swarovski krystaller på. Den købte vi i en forretning der hedder "Yellow Brick Road" der ligger på Bachelors Walk langs floden Liffey.
Tørklædet er blevet meget smukt og vil minde mig om vores dejlige tur til Irland.
Jeg kunne godt finde på at strikke endnu flere tørklæder i samme mønster. Jeg tror også at det vil blive flot i en tykkere garn.
Vi får se hvad jeg har i gemmerne.

Model: "Party Lace Scarf" af Lisa Sisk (Gratis opskrift HER)
Størrelse: ca. 20 x 125 cm (til garnet slap op)
Garn: Debbie Bliss Angel Super Kid Mohair & Silk. Farve: grøn (15038)
Pind: 4.5 (og en lidt større til aflukning)
Tilbehør: 38 Swarovski krystaller (3 mm)
Sværhedsgrad: nem. Dog var det første gang jeg slog op med Kabelopslåning (for at få en elastisk kant), men Google er min ven
Tips: Man skal være omhyggelig med ikke at tabe masker. Det kan være svært at samle op med så tyndt garn på så tykke pinde.
Jeg synes, at jeg måtte strikke en ekstra pind i slutningen af tørklædet for at på perlerne til at sidde på samme side (retsiden) som perlerne i starten af tørklædet.

To gode køb

Facebook er jo efterhånden blevet et sted, hvor man kan købe og sælge alt i mellem himmel og jord. Jeg må indrømme, at jeg dog mest er køber.
Og i dag har jeg gjort et godt køb synes jeg selv. Jeg har købt en Holmegaard vase og to Iittala fyrfadsstager for i alt 50 kr. Det er sgu da billigt!
Holmegaard vasen hedder "Shape" og er designet af Peter Svarrer. Vasen er 21 cm høj og i røgfarvet glas. Vi har en magen til i sommerhuset, som Rikke lod stå til os da vi overtog sommerhuset. Vi har været rigtig glad for vasen, da den er smuk og passer godt til en "standard"buket. Og nu har vi to.
Iittala fyrfadsstagerne hedder "Tris" og er designet af Alfredo Häberli i 2005. Stagerne er i brunligt glas der dog changere alt efter lysindfald og vinkel. Også de er meget smukke synes vi.
Jeg kan godt lide organiske former og farver og synes at vasen og stagerne passer godt ind i vores hjem.

fredag den 25. september 2015

"Det bedste ved at kunne læse er..."



... at læse med min mor og søster. Mille 8 år.

Milles klasse har lavet en bog, hvor de hver i sær skulle tegne en tegne og sætte ord på, hvad det bedste er ved at have lært at læse. Der var mange sjove og søde bud: f.eks: "Det bedste ved at have lært at læse er, at så kan man læse" og "Det bedste... er at så kan man få et job" og "Det bedste... er at så skal man ikke spørge så meget".
Min personlige favorit er, måske ikke overraskende, Milles.
Hun har tegnet en superfin gengivelse af vores soveværelse, hvor hun, Maja, jeg og Edda ligger i sengen. 
Vi har nemlig fået os en meget fin aftenrutine, hvor vi alle tre læser en Pixibog højt efter eget valg. Vi har jo en efterhånden stor samling og der er mange at vælge i mellem. Det gode er, at der er mange genrer, mange sværhedsgrader og bøger fra mange tidsperioder. 
I øjeblikket foregår sceancen dog på sofaen i udestuen, da jeg ikke går på trapper mere en d højst nødvendigt. Krykker og trapper er en skidt kombination.
Det glæder mig meget, at Mille synes at det er en hyggelig stund vi har sammen. Jeg er helt enig med hende, det er en SÅ hyggelig måde at få klaret kravet om 20 minutters daglig læsning på.  

onsdag den 23. september 2015

Min ven Thomas


"Min ven Thomas" er en bog skrevet af Kirsten Holst (Mor til Hanne-Vibeke Holst) i 1987. Jeg læste den i folkeskolen eller på HF, kan ikke helt huske det, men det må have været i starten af 1990´erne. Jeg tror også, at jeg har hørt den på lydbog siden.
Bogen gjorde dengang et stort indtryk på mig og jeg har det sidste års tid ledt efter den på loppemarkeder m.v. Desværre uden held. Så meldte jeg mig på en søgeagent på www.antikvariat.dk og forleden fik jeg så et svar om, at nu var bogen fundet. Så for 49 kr (+ fragt) erhvervede jeg mig den og er nu spændt på, om den er ligeså god som jeg husker. 
Kort fortalt handler bogen om Claus, der går på gymnasiet. Man følger ham og hans venner i tiden frem til studentereksamen. Der er specielt fokus på kærlighed i alle dens afskygninger og især Claus' ven Thomas har nogle specielle udfordringer.
Jeg prøver i det hele taget at skrabe bøger sammen, som står tydeligt frem fra min barn- og ungdom og har efterhånden en fin lille samling som jeg kan flashe ved lejlighed.

søndag den 20. september 2015

Eftermiddagssol

Jeg kommer ikke ret meget ud for tiden, da støvle og krykker sætter sine begrænsninger. Men, i går stavrede jeg ud på terrassen og nød solen i sofaen sammen med Fenja. I mens knoklede stakkels Rasmus ene mand med at køre brænde ind i drivhuset. Han er i det hele taget spændt hårdt for og trækker stort set hele læsset pt. herhjemme.
Jeg må sige, at det begynder at blive en kende kedeligt at være så immobil. Jeg hækler og strikker så det står efter og hører lydbøger og ser dokumentarprogrammer i tv.
Jeg glæder mig til, at jeg om ca. 14 dage kan få den forbaskede støvle af.

fredag den 18. september 2015

Travl morgen...


... jeg er kommet hjemmefra i sutsko!
Men, som Rasmus så opmuntrende skrev: "Højre fod stjæler stadig fokus..."

torsdag den 17. september 2015

Hæklet barnevognstæppe




Ud over den hæklede abe har jeg også hæklet et barnevognstæppe i dåbsgave til vores lille niece Julie.
Tæppet består af 48 sammenhæklede firkanter med en kant af fastmasker. Garnet er en lækker mintgrøn 100% merinould, som kan vaskes i maskinen på 30 grader.
Jeg er blevet supertilfreds med resultatet og håber at Julie bliver glad for det. Jeg tænker, at tæppet er velegnet (også) til en baby pga. af kombinationen af det varme uldgarn og det lette og luftige mønster.
Jeg har hæklet en større udgave af tæppet tidligere, som er et slumretæppe til os selv.

Model: "Paeonia" af Rachel Søgaard
Opskrift: . Gratis opskrift findes HER
Størrelse: 6 x 8 firkanter (75 x 100 cm)
Garn: Super Geelong Merino i farven "Mint". fra Garnudsalg.
Hæklenål: 3.5
Mærkat: fra Ikast Etiket
Tips: Hæft ender undervejs (jeg hæftede ender hver gang jeg havde hæklet 6 lapper). Vær omhyggelig med at lave sammenhæklingen elastisk.

mandag den 14. september 2015

Endnu en abe


Så har jeg hæklet endnu en Kay Bojesen inspireret abe. Jeg hæklede én tidligere på året, som hænger i sommerhuset.
Denne version gav jeg til vores lille niece Julie, som blev døbt i går.
Jeg synes selv, at denne version blev bedre end den forrige. Både hvad angår selve hæklefastheden (jeg brugte nål nr. 2.5 denne gang) og monteringen.
Det er egentlig et sjovt lille projekt som man kan få færdiggjort på relativt kort tid. Og det er godt det, for min mor har også lagt billet ind på en abekat. Meeeen, nu tager vi lige noget andet først.

lørdag den 12. september 2015

Hey mennesker!

Skålen er tom!

tirsdag den 8. september 2015

Mrs. Clumsy

I dag, da jeg kækt og frejdigt sprang ned af trappen på vej hjem fra job, missede jeg et trin. Det sagde "knæk" og jeg kunne straks mærke, at det gjorde rigtig ondt. På en eller anden måde (formentlig et adrenalinkick) fik jeg samlet mit habengut op og humpede ned fra 2. sal, krydsede Peter Bangs Vej og kørte hjemad. Jeg var ret konfus, men fik ringet til Rasmus og bad ham møde mig derhjemme.
Da jeg kom hjem hinkede jeg hen til bænken foran trappen op til hoveddøren, som jeg overhovedet ikke kunne overskue at komme op ad.
Da Rasmus og pigerne kom hjem hurtigt efter mig, ringede vi 1813 og lavede en aftale med Skadestuen på Hvidovre Hospital.
Efter et røntgenbillede kunne lægen konstatere, at der var brækket en knogle. Heldigvis "et godt sted" så jeg kunne nøjes med en støvle og et par krykker.
Nu skal jeg gå med støvlen i fire uger og må derudover forvente, at der kan gå lang tid inden knoglen er tip-top igen.
Så det bliver lidt udfordrende at være mig den næste 1-1 1/2 måned.

Kom så ind i kampen Danmark!

Fra Venligboerne Hvidovre - Lagergruppens lagerrum
(FØR organisering!)

















Jeg forsøger i det daglige at være meget lidt politisk, om end de fleste der kender mig, nok ved hvor jeg står.
Men jeg kan nu mærke, at jeg har behov for ”at stille mig op på en ølkasse”. Lige så stille ganske vist, om ikke andet så bare få at få luftet tankerne og for at få dokumenteret denne skrækkelig tid på vores blog, hvor alt jo tilsyneladende er fred og gammen.
For, jeg forstår simpelthen ikke den retorik og modvilje der udvises mod flygtende mennesker i disse tider.
Jeg bliver SÅ ked af det og føler mig samtidig apatisk. Jeg forsøger at hjælpe lokalt og jeg har også svært ved at holde kæft på Facebook og deler måske lige lidt for mange opslag. Men allermest har jeg lyst til at skride fra arbejdet, starte Mazdaratien, fylde den op med tøj og mad og køre mod Rødby med ligesindede og hjælpe de arme mennesker og give dem en varm jakke og et ligeså varmt kram. Og hvem ved, måske gør jeg også alvor af det.
Jeg spurgte Rasmus i går, hvorfor der er sådan en modvilje i Verdens Lykkeligste Land? Han svarede, at folk nok frygter ghettodannelser med stor kriminalitet til følge. Well, det er sådan set forståeligt nok og desværre heller ikke helt uden fortilfælde.
Men disse mennesker vi ser komme til vores land nu, er flygtninge fra krig, rædsler, henrettelser, voldtægter, terror og tortur. Mange af dem har sat livet på spil i overfyldte både over Middelhavet og har desuden vandret lange distancer. Jeg tror ikke, at de har en langsigtet plan om at danne ghettoer. Mit umiddelbare gæt er, at de kun har ÉT ønske og mål: at bringe sig selv og sine elskede i sikkerhed. Lige som hver eneste af os også ville gøre i en lignende situation.
Jeg bliver simpelthen nødt til at sige, at vi i Danmark gør alt, alt for lidt.
Så I det indslag på DR2 om den libanesiske landsby med 15.000 indbyggere, som huser 20.000 syriske flygtninge. Til sammenligning har vi taget i mod 7000 flygtninge på et år. Jeg krympede mig, da den uforstående landsbyborgmester havde svært ved at fatte at vi i Danmark ikke mener at ”kunne følge med mere”.
Og nettet strammes hele tiden for de arme mennesker.
I årevis har vi kunnet følge med i de famøse nærområdes kamp for at huse de mange millioner flygtninge og i de seneste måneder har vi kunnet følge flygtningestrømmen op igennem Europa. Og nu, kære venner, banker de på VORES dør.

Så, åbner vi eller smækker døren i?
For mit vedkommende er der ingen tvivl i mit sind. Vi skal lukke op, byde velkommen og hjælpe. Ligesom der står i turistbrochurerne for ”Verdens Lykkeligste Land”. 

søndag den 6. september 2015

Høstmarked på Svanholm Gods

I nærheden af vores sommerhus ligger det økologiske kollektiv Svanholm. Vi er, gennem alle de år vi har haft sommerhuset, kommet jævnligt på Svanholm. Når køerne skal på græs om foråret, til jordbærselvpluk, til høstmarked og julemarked eller bare hvis man har lyst til nogle økologiske varer fra deres butik.
I dag var der så høstmarked med boder, pandekager på bål, træklatring og meget andet.
Rasmus spurgte mig om jeg kunne bo der og efter lang betænkningstid svarede jeg nej.
For umiddelbart er jeg mere stringent og regelret end jeg, ganske fordomsfuldt, tror der er på et kollektiv. Jeg er nervøs for at mange ting som er "alles ansvar" hurtigt bliver til "ingens ansvar". Det er muligvis slet ikke sådan og der er helt sikkert MANGE fordele ved at bo på Svanholm. For det første er det økologisk. For det andet skal man stort set aldrig handle ind og lave mad, det klarer Køkkengruppen. For det tredje ligger det smukt og naturskønt.
Der bor ca. 85 voksne og 50 børn på Svanholm, der kan gå i vuggestue og børnehave i "Børneren", Svanholms egen institution.
Svanholm har været ramme for kollektivet siden 1978 og lever stadig i bedste velgående til glæde for nærområdet

Middag og landskamp i Parken

Da min far fyldte 69 i juni havde vi lavet et skrabelod til ham. Der var mulighed for mange spændende præmier såsom, en koncert med Kandis, en gåtur og ad Himmelbjerget og gavekort på 50 kr. til Netto. Men heldigvis fik min far skrabet sig frem til tre ens "Middag og landskamp i Parken".
Og i fredags udløste han så præmien. Mine søstre, min far og jeg mødtes på Thairestauranten Silom på Østerbrogade, hvor vi spiste dejlig middag. Så gik vi over i, den totalt udsolgte, Parken, hvor vi så EM-kval kampen mellem Danmark og Albanien (Note to self: gode pladser: A Tribunen Øvre, række 12, sæder 156-159, der sidder ingen bagved).
Sikke en stemning der var og der blev sat Db rekord under nationalsangen. Dog vil jeg mene, at de albanske tilhængere langt overskyggede os danske fans. Hold op, hvor var der gang i dem, de havde en fest fra første til sidste fløjt.
Kampen endte desværre 0-0, da det enlige danske mål blev dømt off side.
Uanset resultatet var det en stor oplevelse og en superhyggelig aften.