mandag den 30. november 2015

Årets pakkekalender er klar

Den ligner til forveksling den fra sidste år, det lugter lidt af en tradition.
For flere måneder siden spurgte jeg pigerne om de ville have adventsgaver eller pakkekalender i år. Svaret var klart og enstemmigt: pakkekalender.
Jeg allierede mig som sædvanligt med mor og svigermor, om at ordne 16 gaver hver. Så er det til at overskue.
Selve ophængningen er ingen sag. Gaverne hænges sammen, i gavebånd, to og to over gelænderet på reposen, hvor jeg også har hængt en lyskæde med timer. Gaverne markeret med træklemmer påtrykt tallene 1 til 24. Voila!
Nu glæder jeg mig bare til at se pigernes reaktion i morgen tidlig.

søndag den 29. november 2015

Nye klinker på badeværelsesgulvet

Efter 2 år i huset har vi nu sagt farvel til vores mildt sagt specielle gulvklinker.
Der har jo været mange andre renoveringsprojekter på huset, men vi vidste at vi ville nå til badeværelset i stueetagen på et tidspunkt.
Spørgsmålet har været et komplet nyt badeværelse eller en renovering.
Valget er endt på et "monkey shine"! Det vil sige en lille renovering fremfor et kæmpe projekt.
Hverken Sus eller jeg har brudt os om det spraglede gulv, hvor fliserne dannede et mønster a la blomster. Senest kaldte min nevø Mads på 5 år gulvet for et pizza gulv!
Man er jo tilbøjelig til at give ham ret.
Sus og jeg hyrede en murer til at lægge de nye klinker.
Nu er projektet afsluttet med nyt gulv. Undervejs blev toilettet afmonteret, og der blev lagt nye klinker ovenpå det eksisterende gulv. Et gulvafløb er blevet hævet og fået ny rist.
Døren har fået skåret en centimeter af bunden, så det hele kan åbne og lukke.
Vi har tændt for gulvvarmen igen, og det kommer fint igennem et ekstra lag.
Vi er meget glade for vores "nye" badeværelse, hvor der nu er dejligt varmt og pænt.

fredag den 27. november 2015

For stor til juletræsfest?



I dag har pigerne og jeg været til Juletræsfest på mit arbejde. Det plejer at være vældig hyggeligt både for ungerne og mig, som deler et par flasker rødvin med kollegaer i samme båd. Jeg har dog en fornemmelse af, at Maja er ved at være for stor til juletræsfester. For, nedenstående skrev hun på min mobiltelefon i ventetiden:

"Der var en gang en pige hun hed Maja hun var til juletræs fest og ville gerne hjem men moren blev ved med af sige "der går lige 2 minutter" nej det varede cirka 20 minutter. Maja synes af det var ved af blive for maget så hun over vejede af tage bussen hjem alene. Ja og endnu værer der var en julemand der bliver hved med af tale,danse og Lokke børnene op med af sige "så er der godteposer" også kommer alle børnene også siger han jeg har en overaskelse en kæmpe stor overaskelse det siger han "det er at jeg har lært alfabetet" også synger han alfabetet. ABCDEFG..........Også videre. Der er også mange balloner der springer. Vi skulle være hjemme klokken 19:30 og klokken er 19:42 nu vi skal med bus hjem og det er mørkt og koldt. Og det kan være af bussen først kommer om et 15. Der er mange der er gået hjem men ikke os det er jo klart. De er ved af rydde op og julemanden er stoppet med af spille jubi. En ballon sprang næsten i hovede på mig. Men vi er endelig på vej hjem nu. Vi ses"

Skrevet af Maja Møller Johansen. 

Høbs!

tirsdag den 24. november 2015

Sæsonens første dukkert

Ja, så har jeg her til morgen taget min første vinterbadedukkert. Eller, det blev faktisk til i alt fire dyp.
Jeg var i klubben kl. 05.30 og jeg vil skyde på, at vi i løbet af den næste times tid var omkring 10 VB'ere. Jeg tog altså fire dyp med en saunatur i mellem. Jeg var hjemme igen kl. 06.45 og kunne nå at spise morgenmad med familien.
Herligt!

Jeg fik ikke taget et billede i havnen, så billedet er taget ud af vinduet på min arbejdsplads. Blot for at dokumentere vejr/ badeforholdene her i hovedstadsområdet.

fredag den 20. november 2015

Mille fylder 9 år i dag

"I dag er det Milles fødselsdag, hurra hurra hurra..."
Sådan vækkede vi vores dejlige datter her til morgen.
Når man fylder 9 år er det bare kæmpestort, og hun har virkelig glædet sig helt vildt i mange dage.
Vi fik en fantastisk start på dagen med morgensang, nybagte vafler, kakao, gaver og så videre.
Senere i dag kommer alle 13 piger fra klassen, så der bliver fuldt hus. Heldigvis får vi en hjælpende hånd fra vores mødre i dag, så det er dejligt.
Tillykke skat.

mandag den 16. november 2015

Strik til Spectre

I dag var en god kollega og jeg i biografen og se James Bond filmen Spectre. Ingen af os ville umiddelbart have valgt at gå i biografen og se netop den film, men nu var det sådan, at det var Strikkebio. Det betyder, at salen er fyldt af strikkede kvinder. Lyset bliver ikke slukket helt, så vi ikke taber for mange masker.
Det er anden gang vi er i strikkebio sammen og det er superhyggeligt.
Og, indrømmet, filmen var god. Jeg tror det er fordi Daniel Craig er en utrolig dygtig og troværdig skuespiller. Eller også er det fordi han er STANGlækker!!!
Vi fik forøvrigt ikke strikket ret meget, vi skulle jo følge med i filmen...

søndag den 15. november 2015

Usynlig boghylde

 



Vi er af den type mennesker der synes at bøger er dekorative og hyggelige og vi har i det hele taget mange bøger både hjemme og i sommerhuset. 
Bøgerne i sommerhuset er primært nogle vi køber på Skibby Genbrugsplads og de er begyndt at hobe sig op. 
For (faktisk ret) længe siden købte jeg en superfin boghylde ved navn Conceal fra firmaet Umbra. Det er en usynlig boghylde, som monteres på væggen og så skjuler bøgerne selve hylden på en sådan måde, at det ligner at bøgerne "svæver". 
I dag gik jeg endelig monteret hylden (det tog vel ca. 60 sekunder) og det ser SÅ fint ud synes jeg. Hylden kan bære hele ni kg. bøger. 
Se mere om hylden HER

torsdag den 5. november 2015

Bløde våben

Og hvorfor har jeg mon to par sammenrullede herresokker på mit natbord? Jeg kan oplyse, at Rasmus har ét par liggende. Oprindeligt lå der også to par, det andet blev dog anvendt forleden nat. Inden nogle får alt for mærkelige idéer, vil jeg løfte sløret for mysteriet. Sokkerne er simpelthen (bløde) kasteskyts, som vi bruger til at fyre efter Edda når hun hver (eneste fu**ing) nat kradser på vores skab i soveværelset så vi vågner af det. Nogle gange gør hun det endda TO gange. Det er faktisk blevet værre efter vi er gået over til vintertid.
Men hvorfor gør hun så det? Ja, det har jeg også spurgt Rasmus om mange gange. Hans svar er, at han tror, at hun vil... kæle!
Det virker faktisk også sådan, for når vi halvsovende og totalt lallende klapper på dynen og kalder på hende, hopper hun op til os og lægger sig veltilpas til rette og falder i søvn.
Vi vil gerne have hende til at holde op med uvanen, for dels vækker hun os og dels kradser hun malingen af. Så, nu forsøger vi med kasteskyts. Andre metoder kunne være (og kan meget vel blive) eksklusion af soveværelse med lukket dør til følge (tror dog ikke helt på det, for så kradses der vel bare på den) eller Dijonsennep direkte i gabet i gerningsøjeblikket. Ellers må vi ud i en kattehvisker (eller -bøddel)...

En fin gave

I går kom Mille hjem med en gave til mig, som hun havde lavet på SFOen. Det var en skeletnøglering lavet af knyttet snor og perler. Jeg blev superglad for den, for jeg har egentlig en forkærlighed for skeletter. Om det er fordi jeg er arkæolog og/ eller hører hård rock ved jeg ikke. Men, vi har i fald en del kranier og knogler i vores hjem.
På vores skænk står der et rådyrkranie, som vi fandt på en gåtur ved Vellerup Vig. Bagved står faktisk vinyludgaven af Alice Coopers album "Trash" som udkom i 1989 og som var netop det album formede min musiksmag. På albummet står Alice i en t-shirt med et kranie på.
Jeg har også en fin kranium Kosta Boda fyrfadsstage, som jeg købte i Stockholm sidste år, da vi var deroppe i forbindelse med Rasmus' marathonløb.
Jeg er så heldig at have fået min farmor fine tupilak, som hun fik af sin svoger og svigerinde da de boede i Grønland for mange år siden. Den er ret dæmonisk at se på, men jeg er superglad for den. Jeg mindes den fra hele min barndom, fra besøg hos min farmor og farfar.
I en genbrugsforretning fandt jeg et armbånd med tre kranier på. Det måtte jeg have og har også brugt det. En af mine kollegaer synes dog det er uhyggeligt.
Tja, jeg synes ikke at kranier er uhyggelige. Vi går jo alle bogstaveligt rundt med ét hele tiden.

mandag den 2. november 2015

Hmm

Indtil i går var der to ting, som jeg har nydt at sige: "Jeg har aldrig haft hul i tænderne...og jeg har aldrig fået en fartbøde"!
39 år (lidt endnu) og nul huller er da meget godt.
Kørekort som 18 årig og 15 år på landevejen som sælger uden en eneste fartbøde er da også meget godt.
Nul huller har jeg stadig!
På min lillesøsters fødselsdag røg jeg i fotofælden.
Et øjebliks ubetænksomhed og så var det slut med min fine statistik.
Det er sure penge, men det virker med kontrol. Jeg er blevet endnu mere opmærksom på farten, end jeg var i forvejen, hvilket ellers har reddet mig for mange bøder gennem tiden.
Jeg synes ikke fart eller fartbøder er noget man skal "blære" sig med, og jeg er faktisk irriteret på mig selv.
Jeg betaler og er hurtigt videre...

søndag den 1. november 2015

Post i E-boks...

... fra Rigspolitiet! Det var den besked Rasmus fik på mail her til formiddag.
Han havde ganske vist ventet det, men havde alligevel et lille håb om at slippe, da det nu er en måned siden HAN KØRTE FOR STÆRKT OG BLEV BLITZET!
Men nej, i dag modtog han bøden og et fint billede af sig selv i gerningsøjeblikket. Han vil, som et led i den offentlige ydmygelse (når nu gabestokken er afskaffet), selv poste et mere detaljeret indlæg om udåden.
Pigerne og jeg er overbærende, men påberåber os håneretten og vil, når Rasmus harcelerer over at en eller anden pigedims er for dyr, højt og tydeligt konkludere, at det da ikke er lige så dyrt som en fartbøde (gælder alle dimser til en pris op til 1499 kr!).
Klovn!