torsdag den 5. november 2015

En fin gave

I går kom Mille hjem med en gave til mig, som hun havde lavet på SFOen. Det var en skeletnøglering lavet af knyttet snor og perler. Jeg blev superglad for den, for jeg har egentlig en forkærlighed for skeletter. Om det er fordi jeg er arkæolog og/ eller hører hård rock ved jeg ikke. Men, vi har i fald en del kranier og knogler i vores hjem.
På vores skænk står der et rådyrkranie, som vi fandt på en gåtur ved Vellerup Vig. Bagved står faktisk vinyludgaven af Alice Coopers album "Trash" som udkom i 1989 og som var netop det album formede min musiksmag. På albummet står Alice i en t-shirt med et kranie på.
Jeg har også en fin kranium Kosta Boda fyrfadsstage, som jeg købte i Stockholm sidste år, da vi var deroppe i forbindelse med Rasmus' marathonløb.
Jeg er så heldig at have fået min farmor fine tupilak, som hun fik af sin svoger og svigerinde da de boede i Grønland for mange år siden. Den er ret dæmonisk at se på, men jeg er superglad for den. Jeg mindes den fra hele min barndom, fra besøg hos min farmor og farfar.
I en genbrugsforretning fandt jeg et armbånd med tre kranier på. Det måtte jeg have og har også brugt det. En af mine kollegaer synes dog det er uhyggeligt.
Tja, jeg synes ikke at kranier er uhyggelige. Vi går jo alle bogstaveligt rundt med ét hele tiden.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar